Peder Nielsen Roborg som omtales på næste side var i en kort periode ejer af Roborghus som lå ved i middelalderen særdeles driftig udskibnings-ladeplads, hvor datiden småskibe kunne lægge til for at losse og laste. Det forholdsvis høje forland gav god læ for de sårbare skine, som skulle ind ved højvande og derefter ved lavvande kunne lastes med diverse godsved hjælp af håndkraft. Der var en sejlrende fra Grådybet som førte helt op til stedet. Og da de fleste både var fladbundede på de tider kunne de ligge trygt og godt på bunden.
Så kørte man vognene helt ud til skibet som det ses på næste billede af en evert ved navn Ane Cathrine som er ved at losse hø. Det er et maleri af Niels M. Gerald, som hænger på fiskerimuseet i Esbjerg.
En grusbelagt ebbevej førte ud til lastestedet.
Roborghus ladeplads havde størst betydning for de lokale trafik og blev hovedsagelig benyttet til udskibning af tørv til vadehavsøerne, men der kom dog også f.eks. Tømmer fra Norge.
Ladepladsen findes først omtalt ca 1645 og fra omkring 1754 var der også kro på stedet. Senere kom købmandshandel og tømmerhandel til. I 1845 blev der ansat en toldkontrollør i Roborghus, dog med begrænset succes idet denne også var kromand og deltog i smuglerierne.
Det blev opdaget da der var et par smuglere som blev anholdt ved Varde, de mente at skulle slippe billigere fordi de samarbejdede med tolderen i Roborghus. Esbjerg havn og jernbanen blev åbnet i 1870-erne og med det blev Roborghus ladeplads af mindre betydning og mange af funktionerne blev flyttet ind på stationen i Tjæreborg. Kroen i 1874 – købmandshandelen i 1904 og tømmerhandelen i 1908.
Der var dog stadig krovirksomhed på Roborghus, som blev et populært udflugtsmål for de efterhånden mange indbyggere i Esbjerg. Der florerede en temmelig udbredt virus på det tidspunkt som blev kald Roborgsygen, det ytrede sighovedsagelig ved folks manglende evne til at orientere sig og holde ret kurs.
Denne sygdom blev dog effektiv kureret da kroen nedbrændte i 1922 på 1. juledag.
Gården er senere genopført lidt væk fra kysten, men var dog ikke længere i brug som kro. i dag ses den på Vestre Strandvej 62, mens toldkontrollørboligen ligger på nr. 56..
Billedet øverst er taget ca. år 1900 og er derfor den originale bygning.
Han blev gift 28. oktober 1711 med sin anden kone Maren Jensdatter 1692-1772. De fik bl.a. datteren Else Pedersdatter 1714-1754. Hun blev gift 19. apr. 1733 i Jerne Kirke med gdr. Niels Nielsen 1704-1764 fra Tjæreborg. De fik en søn som også blev kaldt Niels Nielsen 1752-1817.
Han blev gift 28. feb 1794 med Edel Poulsdatter 1757-1838.
De fik sønnen Peder Nielsen som senere tog navnet Roborg 1794-1855
Peder Nielsen Roborg giftede sig den 15. okt 1831 i Tjæreborg kirke med Øllegård Christensdatter 1809-1850 datter af Christen Hansen Krag 1776-1847 og hustru Ane Madsdatter 1777-1846 gårdejer i Tjæreborg.
Parret overtog en gård i Roborghus ved Tjæreborg og drev den til ca. 1840, hvor de købte en større gård i Veldbæk ved Jerne- muligvis Øllegård`s fødehjem – På det tidspunkt havde han taget navnet Roborg som efternavn.
Parret fik 7 kendte børn: Kirsten 1832 – Ane Margrethe 1836 – Nielsine Christine 1838 – Hans 1840-41 – Niels Christian 1842 (dødfødt) – Hans 1844 og Niels 1845-1911.
Øllegård Christensdatters forældre havde en større gård i Tjæreborg og Christen Hansen Krags forældre Hans Nielsen og Maren Christensdatter fra Tjæreborg har vi ikke så meget om, hvorimod Ana Madsdatters forældre var Mads Jensen Vind 1748-1823 samt hustru Kiersten Larsdatter f. 1755 havde en større gård i Terpager og de endte som aftægtsfolk hos Peder Nielsen og Øllegård Christensdatter.
Denne udredning viser at Peder Carl Pedersen og hans hustru Ingeborg Thøstesen havde den samme 3xtip oldeforældre i Christen Gregersen og Else Margrethe Hansdatter.
Susanne Gundersen blev født 14. sep. 1848 i Bordrup Oksby sogn af Gunde Jørgensen født 1826 og hustru Marie Dorthea Jeppesdatter. I 1863 var hun tjenestepige på Hesselmed Gods ved Oksbøl hun blev gift med Johan Herman Thøstesen i 1873 og han ernærede sig som landarbejder og de har flyttet utroligt meget omkring i Ål – Outrup – Nebel og Oksbøl sogne indtil de i slutningen af 1880èrne slog dem ned på et lille husmandssted i Mejls ved Varde. Her drev de lidt landbrug samtidig med, at Johan arbejdede som daglejer. Her blev de boende indtil 1911 . Herefter er de flyttet til Varde, og Susanne døde 19. apr. 1917 – Johan Herman 28. apr. 1932 i Janderup – begge er begravet i Varde Kapelkirkegård. Johan led desværre i sine sidste år af en alvorlig demens.
De fik børnene Thøste Kristian i 1874 – Ane Marie Dorthea i 1877 – Gunda Marie i 1879 _ Ingeborg i 1886 og Jens Jacob Thøstesen i 1889.
Gunde Jørgensen var født 1826 i Oxby og giftede sig 13. apr. 1846 i Oxby kirke med Hanne Madsdatter 1816-1847. Hun døde desværre i barselsseng med datteren Johanne. Gunde giftede seg derefter 15. dec 1847 med Marie Dorthea Jeppesdatter født 1817 i Janderup. Han arbejdede som daglejer og indsidder og familien flyttede meget rundt i det vestjyske. De fik mindst 6 børn hvoraf Susanne blev født i 1848.
Gunde blev konstateret flyttet til Fruerlund Horne i 1874 samtidig med svigersønnen Johan Herman Thøstesen. Derefter forsvunden.
Gunde Jørgensen`s fader Jørgen Lauritsen var født i 1784 i Marbæk – Hostrup sogn han blev gift 22. okt. 1814 i Ål kirke med Karen Hansdatter født i 1780 i Ål By Vrøgum sogn. De overtog en gård i Bordrup hvor de boede det meste af deres liv.
De fik Laurids i 1817 – Jørgen i 1822 og Gunde i 1826.
Jørgen døde i 1851 og Karen i 1845. Begge er begravet i Oksby Kirke.
Jørgen Lauritsen`s forældre hed Laurits Sørensen 1760-1818 og Ane Marie Pedersdatter f. 1759 – de var gårdejere i Marbæk – Hostrup Sogn. De fik mindst 8 børn og her var Jørgen født 1784.
Karen Hansdatters forældre hed Hans Pedersen født 1737 og Maren ??datter født 1741, de var gårdejere i Børsmose, men flyttede til Vrøgum Ål sogn i deres otium. De fik mindst 4
børn hvoraf Karen vor født i 1780.
Marie Dorthea Jeppesdatter`s forældre var Jeppe Madsen 1767-1851 og hustru Susanne Christensdatter 1779-1840.
Jeppe Madsen var født i Hyllerslev Janderup og ved folketælling i 1787 var han tjenestekarl hos gårdejer Niels Jepsted i Hylleslev.
Det har ikke været muligt at finde ham før folketælling i 1834, og det vides derfor ikke om han havde været gift før.
I 1834 viste folketællingslisterne at han nu var gårdejer i Kærup. I mellemtiden var han blevet gift med Susanne Christensdatter også fra Janderup. Dette skete 29. nov. 1811 i Janderup Kirke. Der kendes 3 børn af dette ægteskab: Mads født 1814 – Marie Dorthea i 1817 og Ane i 1819.
Susanne Christensdatter var i 2. ægteskab, idet hun var gift med Henrik Christensen 1763-1811 i Kærup. De havde sønnen Chresten i 1803 og datteren Maren født 1806.
Maren og Jeppe Madsen var i 1845 bosat hos Chresten Henriksen – gårdejer i Kærup, og Maren`s broder.
Både Jeppe og Susanne er begravet i Janderup Kirke.
Teksten herefter omhandler Ingeborg`s far Johan Herman Thøstesen`s righoldige familie bagud fra ca. 1600
Billede af Hans Christensen Spangsberg
og Edel Christensdatter
Maleri fra ca. 1710-15
De er Johan Herman`s 2xtip oldeforældre.
Clemend Andrup blev født midt i 1500-tallet
i Andrup Skads Sogn, nogle oplysninger
siger så tidligt som 1539 og andre 1569 så
det vides ikke helt sikkert. Han var gift med
Maren Nielsesdatter født 1547. Da hans
søn er nævnt som fæster under
herregårdenKrogsgård, har Clemend
sikkert haft fæstet før ham. De fik sønnen
Gregers Clemendseni 1590.
Han videreførte fæstegården samtidig med
at han var ridefoged på Krogsgård.
Krogsgård husene omkring herregården har
åbenbart været meget gamle, der er i 2004
foretaget en del udgravninger som kan ses
rapporteret som AKEM 09 på Esbjerg
Museum.
Alslev kirke blev i første omgang opført som et kapel ved siden af avlsgården Visselbjerg.
Af det oprindelige murværk eksisterer sidemure og syddør stadig idet er indbygget i de nuværende bygninger, som er opført af flere omgange i tidrummet 1450-1550.
Fra kirkegården kan man mod vest se resterne af avlgårdens voldgrav.
Anne Christensdatter Spangsberg blev født 13. sept. 1786 og blev gift ca 1803 med Chresten Tøstesen fra Alslev 1776-1827, søn af Tøste Sørensen 1747-1830 og hustru Bodil Christensdatter 1757-1836 fra Alslev. De fik omkring 12 børn heraf blev Tøste Spangsberg Christensen født 5. okt. 1807.
Tøste Sørensen er kendt som gårdejer på matr. 7d i Alslev.
Denne gård fortsatte Chresten Tøstesen og Anne med at drive indtil Chresten døde i 1827 – herefter giftede Anne sig med Hans Sørensen fra Billum født 1776 i Alslev Kirke 1829.
Thøste Spangsberg Christensen giftede sig 7. maj 1836 i Alslev Kirke med Anne Dorthea Birch født 31. jan 1813 – datter af Johan Herman Brorson Birch fra Ribe og Mette Nielsdatter (gift 3. gang) med gårdejer Carl Thomsen fra Alslev
Thøste og Anne Dorthea drev en gård på Guldager Mark og fik minimum 7 børn og heraf er det Johan Herman Thøstesen vi fører videre andetsteds i bogen.
Johan Herman Brorson Birch er et af vore mysterier, det har simpelthen ikke været muligt at finde ud af hvor han kommer fra – hvornår han er død og selvfølgelig forældrene.
Han blev gift med Mette Nielsdatter omkring år 1800 – hvor vides ikke - Mette blev gift anden gang med Niels Mikkelsen fra Varde omkring år 1825 og endelig med Carl Thomsen fra Alslev 4. april 1829 i Alslev Kirke. Det er en forbindelse der er blevet brugt en del tid på.
