Vægmaleri udført af Franz Joseph Hense
Franz Joseph Hense 1782-1853 indvandrede fra Lippstadt i Westphalen først i det 18 århundrede. Han var udlært som skrædder og fik hurtigt arbejde i København, inden han forholdvis hurtigt blev selvstændig skræddermester.
Han blev gift med Anne Marie Egholm 1781-1836 – hun stammer muligvis fra Ålborg området – der var flere familier, som optog efternavnet fra den lille ø i Limfjorden.
De blev boende i København og fik en stribe børn hvor Sigvald Frederik Christian Hense født 24. sep 1811 ca 1 år efter brylluppet.
Brudefærd – vægmaleri fra Skibdræt udført af Sigv. Hense i 1845.
Sigvald Frederik Christian Hense blev født den 24. sept. 1811 i København og et tilfældigt møde med kong Frederik den 6 da han var 12 år gammel bestemte hans fremtid.
Sigvald havde vist gode færdigheder som tegner og kongen fik ham skaffet en friplads på det kongelige kunstakedemi, hvor han viste sig som en meget flittig og udholdende elev.
Desværre manglede ”geniet” og han blev forbigået ved en oprykning på Stiftelsesdagen den 1. marts.
Han blev herefter sendt over til noget af hans modes familie i Jylland hvor han næste gang blev konstateret som brudgom i Eltang Kirke ved Fredericia den 15. sept. 1838, hvor han blev gift med Anne Dorthea Pedersdatter fra Vindinge – datter af den lokale sognerådsformand Peder Jensen og hustru Gjertrud Olesdatter.
Det unge par slog sig ned på en lille gård ved Skibdræt Mølle i Eltang sogn, hvor han i de følgende år udførte mange vægmalerier på de større gårde og andre steder, som ville betale for det.
Han var meget produktiv – det var ikke den store kunst – men blev betegnet som husflid.
I 1845 flyttede de til Hygum Skov i Sønderjylland.
Under krigen i 1864 og derefter blev han udsat for en del trængsler da han opponerede mod den tyske overherredømme, og ved hans død ville han ikke begraves i Tyskland, men blev i stedet stedt til hvile i Obbekjær Kirke, som på det tidspunkt befandt sig lige nord for den dansk/tyske grænse.
Der findes stadig en del renoverede malerier af Hense både som lærreder og vægmalerier. Han malede også den gamle altertavle i Vester Nebel Kirke. Hans hustru blev også begravet i Obbekjær.
Neders T.v. vægmaleri af Hense.
T.h. Obbekjær Kirke – et billede fra ca. år 1900
På kirkegården blev der sat 2 metalkors
1) O. 1895, over Sigvald Hense, *1812, †1895. 100 cm højt, med stjerneprydede trekløverender
og bøjler omkring korsmidten. Hvidmalet,gravskrift i påmalet rød fraktur. I kirkegårdens
sydvesthjørne.
2) O. 1904, over Anna Dothea Hense, *1814, †1904. 113 cm højt, med buede korsender, der
som arme og stamme har form af gennembrudt,stiliseret planteslyng. I korsskæringen en cirkulær
indskrifttavle med påmalet rød fraktur.
Hvidmalet, på samme gravsted som nr. 2.
14 x Tipoldeforældre:
Mads Pedersen fik en søn:
Mads Madsen født ca 1500.
Jørgen Nielsen Kotte født ca 1475 i Odense - var Købmand, borgmester i Odense, storkøbmand,
rådmand og Kirkeværge - gift med Kirsten Pedersdatter Månebjælke født ca 1480 – de fik en datter:
Maren Jørgensdatter Kotte født ca 1500.
13 x Tipoldeforældre:
Christen Madsen var født ca 1485 – han blev gift med Maren Madsen – de fik en datter:
Karen Madsdatter født ca 1515.
Mads Madsen var født ca 1500 og blev gift med Maren Jørgensdatter Kotte født ca 1500
Død 11. jun 1583, de fik en søn:
Christen Madsen født ca 1520.
Efter Mads`s død i Ribe blev Maren gift med Hans Knudsen Friis (våbenskjold til højre)
Han var borgmester fra 1538 i Odense og købmand - født ca 1485 i Odense og død 30.
maj 1555 i Odense – de fik en søn:
Jørgen Hansen Friis.
12 x tipoldeforældre:
Lydick Kock Guldsmed 1510-1551 – han var guldsmed og købmand i Ribe – han blev gift med Karen Madsdatter 1515-1586 og de fik to sønner:
Anders Lydiksen Guldsmed født i 1535.
Jens Lydigsen Guldsmed.
Christen Madsen borger i Ribe – døde i 1580 – blev gift med Karen Pedersdatter 1520-1565 – de fik en datter:
Karen Christensdatter født i 1550. 11 x tipoldeforældre:
Anders Lydigsen Guldsmed 1535-1612 fortsatte sin faders forretninger – også rådmand i Ribe – blev gift med Karen Christensdatter 1550-1624 og de fik 4 børn:
Hans Andersen Guldsmed født i 1577
Engelbret Andersen Guldsmed født i 1580
Lydig Andersen Guldsmed
Jens Andersen Guldsmed født i 1585.
Poul Jensen Vilslev født ca 1535 Medlem af ”De 24 mænd” rådmandsgrubbe i Ribe 1579-1626, skatmester 1587 og 1591, kæmner 1590 døde 1633 i Vilslev - blev gift med Gertrud Jepsdatter – hun døde 7. aug 1601 i Ribe – de fik 2 døtre:
Marine Poulsdatter født i 1580
Karen Poulsdatter
Peder Nielsen Kromose født i 1565 i Ballum ved Tønder – han var landfoged og døde på Rømø. Han blev gift med Karen Christensdatter – født på Rømø – de fik en søn:
Christen Pedersen Kromose født i 1594.
Hinrich (ukendt efternavn 1540-1590 født og død på Rømø – blev gift med en Jespersdatter og de fik en datter:
Abel Hinrichsdatter født i 1590.
11 x tipoldeforældre:
Anders Lydigsen Guldsmed 1535-1612 fortsatte sin faders forretninger – også rådmand i Ribe – blev gift med Karen Christensdatter 1550-1624 og de fik 4 børn:
Hans Andersen Guldsmed født i 1577
Engelbret Andersen Guldsmed født i 1580
Lydig Andersen Guldsmed
Jens Andersen Guldsmed født i 1585.
Poul Jensen Vilslev født ca 1535 Medlem af ”De 24 mænd” rådmandsgrubbe i Ribe 1579-1626, skatmester 1587 og 1591, kæmner 1590 døde 1633 i Vilslev - blev gift med Gertrud Jepsdatter – hun døde 7. aug 1601 i Ribe – de fik 2 døtre:
Marine Poulsdatter født i 1580
Karen Poulsdatter
Peder Nielsen Kromose født i 1565 i Ballum ved Tønder – han var landfoged og døde på Rømø. Han blev gift med Karen Christensdatter – født på Rømø – de fik en søn:
Christen Pedersen Kromose født i 1594.
Hinrich (ukendt efternavn 1540-1590 født og død på Rømø – blev gift med en Jespersdatter og de fik en datter:
Abel Hinrichsdatter født i 1590.
10 x tipoldeforældre:
Engelbret Andersen Guldsmed 1580-1630 født og død i Ribe blev gift med Marine Poulsdatter 1580-1600 født i Vilslev – de fik en søn:
Jens Engelbretsen født i 1600.
Christen Pedersen Kromose 1594-1646 født i Ballum ved Tønder – død på Rømø. Han var Landfoged – gårdejer og kirkeværge. Han blev gift i 1614 med Abel Hinrichsdatter født i 1590 i Kromose på Rømø – død i 1620 – de fik 3 sønner:
Hans Christian Kromose født i 1615
Niels Christensen Kromose født i 1618
Peder Christensen Kromose født i 1618.
Jens Andersen Guldsmed (Engelbrets broder) var født i 1585 i Ribe – blev gift med Lisbeth Andersdatter Klyne den 8. jul 1604 i Ribe Domkirke – hun var født i 1585 i Ribe og døde 1659.
Jens Andersen Guldsmed var borger og handelsmand i Ribe, hvor han hovedsagelig drev kreaturhandel. Han etablerede sig omkring 1604 som handelsmand. Han boede i et hus på Nederdammen i Ribe. Hans far – bedstefar og broderen havde derimod haft en stor guldsmedeforretning i byen i generationer.
- Jul 1625 blev en skæbnesvanger dato for familien.
Jens Andersen Guldsmeds næstældste bror, rådmand Søren Andersen Guldsmed, ejede en have udenfor Nørreport i Ribe, hvor der var en forlystelsespark, som blev meget brugt af borgerne i Ribe.
Her var der bl.a. en ”Pilkentavl” som blev brugt til at spille på med brikker og den nævnte dag var Jens Andersen og hans næstældste broder Hans sammen med nogle andre velstillede borgere om eftermiddagen samlet i haven, hvor de spillede på Pilkentavlen og drak vin.
Imidlertid blev Jens og broderen Hans uenige om spillet, og da Hans bliv hidsig og for op, ville Jens straks forlade haven. Hvilket indikerer at han var mere fredsommelig anlagt.
Desværre vendte han tilbage for at betale for den vin, han havde drukket, og hans broder, som endnu ikke var faldet ned , benyttede lejligheden til at sige en del mindre pæne ting til ham.
Jens hentydede da til noget vedrørende deres fædrene arv, som endnu ikke var blevet skiftet imellem dem, og herover blev Hans så vred, at han trak sin kniv og gik til angreb på Jens.
En af de tilstedeværende venner forsøgte forgæves at holde på ham, men han rev sig løs og løb efter Jens, som havde forsøgt at trække sig tilbage og endda var nået op på gården.
Da han så Hans angribe trak han sin egen dolk og i selvforsvar stak han efter Hans og det traf sig så uheldigt ved undvigemanøvren, at stødet fra Jens traf Hans i brystet og var dødeligt. Hans nåede aldrig at afgive forklaring i sagen.
Alle tilstedeværende i haven afgav vidnesbyrd til fordel for gunst for Jens Andersen, hvorefter tovsmændene den 10. september samme år afsagde en kendelse om, at drabet var sket i nødværge, således at Jens blev renset.
Herredsfogeden var imidlertid ikke tilfreds med sagens udfald, men indstævnede sagen for borgmester og råd, muligvis på foranledning af lensmanden, som må have stået bag ham, idet den dræbte havde stået i kongens tjeneste.
Sagen trak ud, og i mellemtiden tilbød Jens på tinget at betale mandebod, en slags blodpenge, hvis nogen ville modtage den.
Endvidere fremgår det, at enken, hans svigerinde, havde tilgivet ham, og d. 11. januar 1626 udstedte hun sammen med sin bror, Rasmus Madsen, borger i Varde, et orfejdebrev for Jens Andersen Guldsmed.
(orfejde, var i ældre retssprog et løfte, som slægtninge til en dræbt person afgav om ikke at hævne drabet. Løftet kunne afgives skriftligt i et såkaldt orfejdebrev. Betegnelsen anvendtes i senmiddelalderen og frem til 1600-tallet, især når parterne var adelige)
Derefter gik der kongelig befaling til lensmanden på Riberhus om at undersøge de vidnesbyrd, som lå til grund til tovmændenes afsagte dom d. 10. september året før, og d. 24. februar 1626 blev sagen opsagt på rådhuset.
Såvel herredsfogeden som retten fastslog nu, at der ikke kunne være tale om nødværge, dels fordi Jens kunne være gået sin vej, men i stedet var vendt om og selv havde tirret sin bror, dels fordi det ikke kunne afgøres, at broderen havde haft til hensigt at dræbe Jens, eftersom han jo ingen skade havde tilføjet ham, selv om han havde haft rig lejlighed til det
Derimod var der mulighed for at kunne tinge med lensmand og byrådet, og det var hvad tovsmændene måtte gøre i denne sag, men under denne forhandling kom det pludselig frem at magister Kristen Friis, som var den teologiske læsemester i Ribe, havde spillet en vigtig rolle i sagen.
Han var fætter til Jens og Hans Andersen, idet deres mødre var søstre. Han var desuden gift med Ingeborg Lauridsdatter som var moster til Jens Andersens hustru.
Det kom nu frem, at han under hele sagen havde påvirket tovsmændene i den retning, at de havde gjort deres ed således som den var blevet, endog i en grad så en af disse nemlig Villum Hansen havde betænkeligheder ved sagen, havde magisteren endog givet Villum en skriftlig forsikring om, at han ville indestå ham for den skade han derved ville kunne komme i.
Sagen fik dermed et absolut mindre tiltalende udseende, end når den bliver bedømt efter de under forløbet fremkomne oplysninger, og da regeringen fik underretning herom, udgik der den 30. maj samme år et kongebrev til lensmanden om, at magisterens brev skulle erklæres ugyldig, eftersom det var aldeles utilbørligt, at den som selv havde gjort eden skulle gå fri, men at lensmanden skulle afkræve dem begge for deres del i sagen.
Kristen Friis blev som den rigeste den der måtte betale mest, idet det af herredsfogedens regnskaber over bøder i det år fremgår, at Friis for denne sag måtte betale kongen 75 rigsdaler, medens tovmændene slap med at betale fra 3 til 20 rigsdaler, rimeligvis efter hver enkelts formue. 3 af dem slap fri eller betalte i det mindste ikke noget det år.
Tilsvarende beløb, som de skyldige betalte til kongen måtte de rimeligvis også betale byen.
Jens Andersen Guldsmed var under sagens gang flygtet fra byen, måske endda straks efter drabet. Den 23. marts 1626 skænkede kongen hans enke og børn hans boslod, som ellers ifølge den afsagde dom var tilfaldet kongen.
Efter en optegnelse levede Jens Andersen indtil sin død ca 1647 hos sin broder, Christen Andersen i Højerup, selv om det efter Kong Christian den 3. lovbekendtgørelse af 1536 paragraf 7 ”skulle ingen som var dømt fredløs for et drab i kongeriget kunne huses – hæles eller have nogen plads i hertugdømmerne”.
Men det kom naturligvis meget an på, om der var nogen af den afdødes slægt, som ville efterstræbe drabsmanden, og det var der jo i dette tilfælde ikke.
Hans hustru blev boende i Ribe, hvor hun havde ret anseelige ejendomsbesiddelser indtil hun døde i pestens tid.
billede nedenfor: Ribe Domkirke
