Det har været muligt at finde en masse information om flere grene af forfædre til Egholm slægten, så det er meget omfattende hvad der kendes fra tidligere tider. Der er her opbygget fra de tidligste og frem til nutiden. Hvis man vil finde slægtsled, skal man starte bagfra og så finde forældre til forældre osv.
Egholm slægten har taget navnet efter øen Egholm i Limfjorden.
Ejere af Meilgård:
(1340-1345) Niels Griis
(1345-1370) Vogn Pedersen
(1370-1390) Peder Markvardsen Skjernov
(1390-1440) Markvard Pedersen Skjernov
(1440-1461) Markvard Markvardsen Skjernov
(1461-1476) Enke Fru Skjernov
(1476-1480) Iver Andersen Skjernov
(1480-1499) Markvard Iversen Skjernov
(1499-1540) Niels Markvardsen Skjernov
(1540) Niels Nielsen Skjernov
(1540-1560) Niels Markvardsen Skjernov
(1560-1565) Dorte Nielsdatter Tornekrands gift Skjernov
Meilgård gods
Vi starter med 18 x Tipoldeforældre:
Wolf Godov var født ca 1320 – han fik en søn:
Johan Godov født ca 1360.
Niels Jensen Ugestorp var født ca 1310 i Udstolpe Slemminge på Lolland – han døde i 1386 – han blev gift med Mette Madsdatter Ketelhod født ca 1320 i Eltang ved Vejle – hun døde samme sted i 1387 – de fik en datter:
Mette Nielsdatter født i 1360.
17 x Tipoldeforældre
Markvard Skiernov født ca 1295 – han fik en søn:
Peder Markvardsen Skiernov født ca 1322.
Nicolaus Griis født ca 1310 – han døde på Mejlvang gods –
han fik en datter:
Nicolausdatter Griis født ca 1340.
Johan Reiendorff Oxe var født ca 1350 – han blev gift med Eslif Ketelskov – de fik en søn:
Peder Johansen Oxe født ca 1380.
Johan Godov født ca 1360 søn af Wolf Godov – han blev gift med Mette Nielsdatter født ca 1360 datter af Niels Jensen Ugestorp og Mette Nielsdatter Ketelhod – de fik mindst en datter:
Mette Johansdatter Godov født ca 1385.
16 x Tipoldeforældre:
Peder Markvardsen Skiernov født ca 1322 på Meilgård – Glæsborg ved Randers – han døde ca 1386 – Meilgård ligger ca 17 km nordvest for Grenå – den er kendt helt tilbage fra ca 1300-tallet og var indtil sidst i 1500-taller i familien Skiernovs eje.
Peder blev gift med Nicolausdatter Griis født ca 1340 og de fik en søn:
Markvard Markvardsen Skiernov født ca 1380.
Peder Johansen Oxe var født ca 1380 – søn af Johan Reiendorf Oxa og Elsif Ketelskov - død ca 1445 i Asserbo - nævnes 1408, var 1420 Rigsraad, 1422 Høvedsmand paa Søborg, 1425 og 1436 paa Krogen, 1435 tillige paa Helsingborg, 1436 anfører for den mod Engelbrecht Engelbrechtsson sendte Hær, var en tro Tilhænger af Erik af Pommern og opgav først i Juli 1440 sine Slotte Krogen og Helsingborg til Kong Christoffer – han blev gift med Mette Johansdatter Godov født ca 1385 – datter af Johan Godov og Mette Nielsdatter - de fik mindst 2 døtre:
Else Pedersdatter Oxe født ca 1405
Christine Pedersdatter Oxe født ca 1425.
15 x Tipoldeforældre:
Markvard Markvardsen Skiernov var født ca 1380 – død ca 1440 – søn af Peder Markvardsen Skjernov og Nicolausdatter Griis - han var godsejer på Meilgård og blev gift med Else Pedersdatter Oxe født ca 1405 i Ramløse Frederiksborg – datter af Peder Johansen Oxe og Mette Johansdatter Godov - de fik en søn:
Niels Nielsen Markvardsen Skiernov født ca 1440.
Christine Pederdatter Oxe var født ca 1425 i Asserbo – datter af Peder Johansen Oxe og Mette johansdatter Godov – hun blev gift med Iver Jensen Dyre født ca 1425 i Tirsbæk – søn af Jens Lagesen Dyre og Kirsten Andersdatter Skeel han døde i 1462 i Tirsbæk Engum Hatting.
14 x Tipoldeforældre:
Niels Nielsen Markvardsen født ca 1440 på Meilgård ved Grenå – søn af Markvard Markvardsen Skkiernov og Else Pedersdatter Oxe – han var kannik og magister i Ribe – han fik 2 sønner:
Markvard Nielsen født ca 1460
Christiern Nielsen født ca 1465.
13 x Tipoldeforældre:
Christiern Nielsen var født ca 1460 og døde ca 1515 i Varde, han var borgmester i Varde og nævntes i 1519 i forbindelse med en strid med Ribeborgerne om handel på Varde marked, en strid som efter sigende skal have varet i omkring 60 år. Dette var startet i 1518 da man fra Ribes side havde set sig nødsaget til at tage tingvidne på, at Ribes borgere havde kunnet besøge Varde Marked 5 gange om året, indtil borgmesteren havde forbudt dem adgang.
I 1533 fik ripenserne kongebrev på, at at de havde ret til at besøge Varde Marked askeonsdag – midfastesøndag og Sct. Jacobi Apostelsdag som var den 23. juni,
Dette var Vardenserne absolut ikke tilfredse med, så de forsvarede sig med våben i hånd og kastede Ribe handelsmændenes gods i Varde Å.
Uheldigvis for Vardenserne var kongen stadig på Ribes parti, og han påbød derfor Varde borgerne, at de skulle lade borgerne fra Ribe handle mindst 2 gange om året.
I middelalderen var Ribe altdominerende som handelsby i Vestjylland – Vardes placering ved Varde Å gav ikke nok mulighed for på gunstig vis at drive handel på udlandet, da det kun var meget fladbundede fartøjer, som kunne komme op af åen.
Der var en meget omfattende studehandel omkring Ribe-Varde egnen i middelalderen og her var borgmesteren en meget dominerende deltager. I året 1511 fik han mulighed for at eksportere 550 stude til Holland, efter at der havde været lukket et stykke tid p.g.a. en krig mod Lübeck – på betingelse af, at studene skulle føres vestenom således at der ikke skulle være risiko for at dyrene kom i fjendehænder.
I 1519 var der 12 avlere og handelsmænd, som solgte 1284 stude til udlandet var de 202 borgmester Christierns Nielsen`s.
Laurits Thøgersen har været en særdeles aktiv deltager i Ribes bystyre – i flere omgange som skatmester – medlem af rådets 24 medlemmer i årene 1551-1571 – pengemester 1571-1572 og 1583-84 – og endelig var han egentlig rådmand i årene 1571-1584 hvorefter han i 1584-1594 var borgmester som efterfølger for Peter Hegelund.
Under den nordiske krig i 1560èrne var han anfører for et kontingent af soldater som deltog aktivt både til søs og til lands, den i Ribe fødte digter Hans Amerinus skal have lavet et digt til hans ære udgivet i 1576 i den tyske by Wittenberg, heri anråbes gud om at begunstige hans foretagender, hvad enten det var i rådets forhandlinger – eller under hans handelstogter med en ”dobbelthornet hær af stude” i fremmede lande eller hans handelsskibe pløjede havet tyndt.
1. Juli 1584 blev den da 7 årige prins Christian – senere kong Christian den 4. hyldet som tronarving i Viborg, og den anledning sendte Ribes bystyre en delegation til Viborg – heriblandt var Laurids Thøgersen.
Ved siden af sin gerning i bystyret i Ribe var Laurits Thøgersen købmand i byen, åbenbart havde han en af tidens absolut førende, idet der er efterretninger om, at han solgte krydderier og papir til hoffets brug fra en markedsplads i Kolding, samtidig skal han have haft indtil flere handelsskibe på søen. Han eksporterede stude til udlandet og hentede handelsvarer hjem til sit lager som sandsynligvis var på det nuværende hotel Dagmar som han opførte i 1581. Han boede i sit domicil i et stort grundmuret hus på hjørnet af Storegade og Torvet, som nedbrændte i 1580 og blev genopført af ham. Det er dog uvist, om han også boede her i sin borgmestertid, men overvejende sandsynligt. I 1583 skal han have været sammen med en Peder Baggesen om at fæste Ribe Bys gamle teglværk, hvor en altovervejende del af mursten og andre teglvarer til området blev produceret.
Her er en omtale om de af hans børn vi har kendskab til videre forløb:
Lene – gift 2 gange – først med en borger i Ribe Oluf Nielsen – son af Kannike Niels Torkildsen. 2. gang med biskop Hemmet.
Kirstine 1552-1634 gift med rådmand Anders Sørensen Klyne 1552-1598.
Mette gift i 1572 med skrædder Bertel Nielsen – efter hans død giftede hun sig med kræmmer Poul Jensen også fra Ribe.
Lambert Lauritsen var en stor handelsmand som sin fader, men uden dennes sikre sans for økonomi, han døde i 1616 under en rejse til Frankrig, og med det tab måtte hans familie frakende sig arv og gæld, og levede på familiens nåde.
Karen blev den 8. nov 1590 trolovet med Hans Jessen Søhanes søn Niels Hansen, men hun døde før de blev gift.
Marine blev i 1602 gift med Hans Pedersen Vandel, født i Ribe, men arbejdede som slotsfoged – ridefoged og slotsskriver på Ålborghus, i en periode, herefter blev han tolder i Skagen, men vendte tilbage til Ålborg, hvor han blev borgmester.
Margrethe blev i 1603 gift med rådmand Bagge Pedersen i Ribe.
Ingeborg blev gift i 1617 med lektor i Ribe Kristen Nielsen Friis.
Endelig det andet hold 13 x Tipoldeforældre vi kender:
Markvard Tage Hansen Tausen født i 1460 i Birkende på Fyn – han blev gift med Karen Catharina født 1464 i Birkende ved Kerteminde – hun døde i 1494 – de fik mindst 1 søn:
Hans Markvardsen Tausen født i 1494.
12 x Tipoldeforældre:
Peder Dyrskjøt var formodentlig født ca år 1450 i Ditmarsken i Sønderjylland – han var en af 48 landsforstandere som der var på det tidspunkt. Han døde 17. feb år 1500 i Ditmarsken hvor der stod et stort slag ude i det vestlige område. Den danske konge og hertugen af Slesvig havde samlet en større hær for endegyldigt at få hele området langt under dem, men bedst som de troede sejren var dem i hænde, åbnede modstanderne for sluserne og derefter druknede stort set hele hæren, kun kongen og hertugen slap væk med nogle få hjælpere. Peder Dyrskjøt var en af de faldne på modstandernes side. Vi kender ikke navnet på hans kone, men han havde flere børn – vi kender 2 sønner:
Jørgen Pedersen Dyrskjøt født ca 1473
Peder Pedersen Dyrskjøt som blev landsforstander efter sin fader, han blev uvenner med Jørgen og fik ham jaget til Angel længere sydpå, hvor han bosatte sig og fik en del børn.
Jørgen Finche var født ca 1450 og blev senator i Flensborg var af tysk adelsfamilie - gift med Janiche Meyer også født omkring 1450 – de fik en datter:
Janiche Jørgensdatter Finche født ca 1480.
Peder Høst fik en søn:
Laurs Pedersen Høst født ca 1520.
Niels Jens Andersen var født ca 1480 – død i 1554 – gift med Helle Simonsdatter – de fik en datter:
Mette Nielsdatter født ca 1530.
Anders Bertelsen var født ca 1480 – han fik en datter:
Else Andersdatter født ca 1515.
Lauge Steffensen født ca 1510 han var rådmand i Ribe – han blev gift med Mette Christiernsdatter født ca 1510 i Varde – datter af borgmesteren – hun døde i 1554 i Ribe – de fik en søn:
Hans Laugesen født ca 1530.
Billeder af Lauge og Mette nedenunder:
Hans Markvardsen Tausen født ca 1494 på Fyn i Langeskov – død den 11. nov 1561.
kendes ikke helt sikkert, men er mellem 1494 og 1498.
Hans nøjagtige fødselstidspunkt Han skal have været af bondeslægt og stukket af hjemmefra, men der er heller ikke
noget konkret, så det må tages for hvad det er.
Slægtsnavnet samt det forhold, at han blev munk i et rigt klostertyder dog på, at familien
har tilhørt lavadelen, hans fader hed Markvard Tage Hansen Tausen og moderen Karen
Catharina, muligvis er det hende, der kom med slægtsnavnet Tausen.
Hans blev senere elev i klosterskolerne i både Odense og Slagelse, endvidere var han en
Overgang munk i Johannitterklostret i Antvorskov ved Slagelse, hvorfra han i 1516 blev
Sendt til universitetet i Rostock for at studere.
Her fik han i 1517 baccalaureat-graden og i 1519 blev han magister – i 1520 fik han titlen
Dominus efter at han var blevet præsteviet. Samme år forelæste han i Rostock over en
latinsk oversættelse af en i datiden formodet Aristoteles-tekst.
Fra efteråret 1521 var han indskrevet ved Københavns Universitet som teologisturende, her var en af hans lærere teologen og karmelittermunken Poul Helgesen. Året efter flyttede han til universitetet i byen Leuven i Belgien, her var han dog ikke så længe, idet han allerede i foråret 1523 blev indskrevet ved universitetet i Wittenberg, hvor han blev i 2 år. Martin Luther var netop vendt tilbage hertil sit ophold på Wartburg, og Hans Tausen var således i Wittenberg samtidig med Luther.
I 1525 vendte Tausen tilbage til Danmark – i første omgang til Antvorskov kloster. Det første kirkelige spor som han har afsat er dog fra Viborgs Johannitterkloster, hvor han forelæste for munkene – det var dog ikke så heldig en optræden, idet han havde tillagt sig evangeliske og reformatoriske synspunkter og han blev udstødt fra klostret og ordenen. Han fik dog mulighed for at prædike ved flere kirker i Viborg, og vandt efterhånden mange tilhængere for sine synspunkter.
Den daværende biskop i Viborg Jørgen Friis var dog ikke tilfreds med tingenes tilstand og fremkom med barske advarsler og trusler, ligesom han fik udvirket, at Hans Tausen kortvarigt blev smidt i fængsel.
Borgerne i Viborg tog ham imidlertid under deres beskyttelse
og fik udvirket hos kong Frederik den 1. at Hans Tausen blev
udnævnt til kongens personlige kapellan, men dog foreløbig
blev i Viborg. Titlen som kongelig kapellan var dog kun proforma,
reelt betød ansættelsesbrevet, at Hans Tausen ikke stod under
kirkens øvrighed, men under byen Viborgs.
Hans Tausen og hans menighed havde i starten holdt til i en af
Viborgs sognekirker, men da det efterhånden begyndte at knibe
med pladsen, blev det en overgang nødvendigt at han prædikede
under åben himmel, indtil menigheden brød ind i den store
Gråbrødre klosterkirke og overtog den, idet den dog blev delt
med franciskanermunkene.
I sin tid i Viborg giftede Hans Tausen sig med Dorothea Sadolin –
dette vakte dog stor forargelse blandt gejstligheden i Viborg.
I Viborg udgav Hans Tausen en del skrifter, som var det første
kendte fra Reformations-oprøret, bl.a. oversættelse af Luthers dåbsritual i 1528 og et forsvarsskrift i 1529 for den viborgske reformation, under form af et svarbrev til den fynske biskop Jens Andersen Beldenaks`s advarselsskrift til Viborg og Ålborgs borgere mod den nye kætterske lære udført af flere prædikanter i de 2 byer.
Da reformationen var gennemført i Viborg i 1529 blev Hans Tausen kaldt til til København af kongen for at prædike i Nicolai kirke, og ved herredagen i København i 1530 fremlagde han sammen med prædikanter fra de fleste større byer Confessio Hafniensis, som er den danske reformations eneste selvstændige bekendelsesskrift.
Det var dog i højere grad Peter Laurentsen fra Malmø, som var pennefører end det var Hans Tausen. Efter Kong Frederik d. 1.`s død i 1533 kom der kræftet i gang som ønskede at genindføre den romerske kirkes magt i Danmark og som advarsel blev der på herredagen i 1533 lagt sag mod Hans Tausen for injurier, lydighedsnægtelse, deltagelse i billedstormen i Københavns Vor Frue kirke 3. juledag 1530, og som det værste ”kætteri i nadverlæren”.
Tausen forsvarede sig ihærdigt og tilsyneladende med et vist held mod disse anklager, som var fremsat af hans tidligere lærer ved universitetet Poul Helgesen.
Han blev imidlertid dømt til forvisning fra Sjællands og Skånes stifter samt til censur, men borgerskabet reagerede så kraftigt på dommen, at den for det mestes vedkommende blev taget tilbage i forbindelse med et forlig mellem Hans Tausen og sjællands biskop Joachim Rønnow. Efter reformationens indførelse i Danmark i 1536 var Hans Tausen beskæftiget med udarbejdelsen a den nye kirkeordning, derudover underviste han – som den første – i hebraisk ved det genåbnede og nu lutherske universitet. Tausen blev i 1538 evangelisk læsemester ved domkapitlet i Roskilde Domkirke. Her skulle han hjælpe reformationen og den nye lære i Roskilde på gled som medhjælp for den lutherske superintendent Peder Palladius, som i 1537 residerede i København i stedet for Roskilde.
Som læsemester (lektor) forestod han omskolingen af de tidligere romerske sognepræster, der forblev i deres embeder, men nu skulle lære at forkynde efter den lutherske tro.
I Roskilde giftede han sig for anden gang, da hans første kone var død nogle år tidligere. Han var bosat i Roskilde indtil han i 1542 blev udpeget til biskop i Ribe. Han var ikke den første lutherske biskop som blev udnævnt – måske fordi hans forhold til den nye konge Christian den 3. ikke var godt, samtidig var Tausen kendt som meget konservativ i arbejdet for den nye lære, senere menes det dog, at han havde været for radikal og holdt for meget fast ved de tidligste meninger om den lutherske tro, og ikke fulgt med til en blødere linie.
I sin tid i København og senere i Ribe oversatte han de fem mosebøger (det gamle testamente) fra hebraisk til dansk dog under indflydelse af Luthers lære og tilsvarende oversættelse og desuden skrev han nogle salmer, hvoraf nogle få stadig er i brug.
I 1539 udgav han den første samlede danske prædikesamling til hele kirkeåret, kendt som Hans Tausens Postil. Den bestod både af selvstændige og bearbejdelse af andres prædikener, især af Luthers tidligere udgaver skrevet af Stephan Roth.
Hans Tausen døde i 1561 og er begravet i Ribe Domkirke lige ud for den daværende placering af prædikestolen, for at symbolisere hans store betydning for reformationen.
Hans Tausen var ikke den eneste danske reformator, men han var en af de første, og er derfor også kendt som den danske Luther. I Ribe findes en statue af ham uden for domkirken og i Viborg findes på stedet for den nedrevne Gråbrødre kirke to monumenter for Hans Tausen, et ældre og beskedent fra reformationsjubilæet i 1836 lavet af billedhuggeren H. E. Freund og et nyt opsat i 2004 i anledningen af 475-året for reformationens indførelse i Viborg, dette er fremstillet af Bjørn Nørgård.
I Danmark er der 2 kirker opkaldt efter ham, idet der er en Hans Tausens Kirke både på Islands Brygge og i Odense.
Et sted her i egnen må jeg endnu omtale, skjønt det ej er noget herresæde, men kun en ringe bondehytte. Nord for Sanderumgård, næsten på grænseskellet imellem denne gårds enemærker og Birkende mark, som hører til Veirup, ligger en lille eng og mose, der endnu kaldes Tageholm. I engen, nær ved et hus, er en forhøjning. Her stod i fordums dage et bondehus, hvor smeden Tage boede, og her fødtes hans søn Hans Tausen, der som kirkereformator blev udødelig. Endnu vides egnens bønder at fortælle om denne Tage, at han skal have været en meget snild mand, som kunne mere end sit fadervor, og forstod at gøre jern af dynd, som han tog i mosen. Dette og mere af hans gerning ansåes som hexeri, og enden blev, at Tage blev ihjelslagen af naboerne, og hans hus nedrevet. Mærkeligt er det, at man endnu på stedet finder smeltede jernstykker i grunden, og hammerskæl rundt på ageren.
(Dagbogsoptegnelser fra Hans Tausen)
Hans Tausen og Anna Andersdatter født ca 1508 i København fik 3 kendte børn:
Dorthea, født omkring 1538 måske i Ribe, døde 15. april 1601 i Ribe, gift med biskop Hans Laugesen
Ukendt navn, en datter, født 1542 i Ribe, døde omkring 1565 i Ribe, gift med Peder Bruun
Lisbet, født omkring 1552 i Ribe, gift med Hans Porsborg.
Jens Christiernsen var født ca 1490 i Varde – søn af Christiern Nielsen – han var præst i St. Catharinæ kirke i Ribe – død 25. jun 1547 i Ribe – begravet 15. jun 1554 – han blev gift med Maren Varder og de fik mindst en datter:
Karen Jensdatter Varder født ca 1525.
11 x Tipoldeforældre:
Visti Christensen var født ca 1440 i Sjørup Vroue – død i 1505 – han fik mindst 3 sønner:
Christen Vistisen født ca 1490
Jens Vistisen født i 1495
Søren Vistisen født ca 1500.
Jørgen Pedersen Dyrskjøt født ca 1473 – søn af Peder Dyrskjøt - død i 1534 i et papistisk oprør (opgør mellem luthersk og papistisk trosretning) – han bosatte sig i Gjersting i Slesvig-Holsten hvor han blev gift med Janiche Jørgensdatter Finche født ca 1480 i Flensborg – datter af Jørgen Finche og Janiche Meyer – hun døde ca 1534 - de fik en søn:
Peder Jørgensen Dyrskjøt født ca 1520.
Laurs Pedersen Høst var født ca 1490 i Hovvinkel – gift med Mette Nielsdatter
født ca 1505 i Lemvig – datter af Niels Jensen Andersen og Helle Simonsdatter - de fik en datter:
Maren Laursdatter Høst født ca 1525.
Søren Sørensen var født ca 1510 – død 18. jul 1571 i Nørvang ved Vejle – han var købmand og rådmand i Vejle – han blev gift med Else Andersdatter født ca 1515 – datter af Anders Bertelsen - død 1570 – de fik en søn:
Anders Sørensen Vedel født i 1542.
Hans Laugesen var født 31. jan 1530 i Ribe hvor han senere blev biskop – hans far Lauge Steffensen var rådmand i samme by, og moderen Mette var borgmesterdatter fra Varde.
Efter at have gået i Ribe skole tog Hans Laugesen til København, hvor han studerede under dr. Niels Hemmingsen.
På universitetet har han holdt en bevaret håndskrevet foredrag om sin fødeby på latinsk.
I 1552 rejste han til Wittenberg, hvor han studere i nogle år og efter at have taget magistergraden der rejste han hjem i 1555 og blev straks efter sin hjemkomst til Ribe ansat som lektor ved domkirken og præst i Vester Vedsted senere også kannik samme sted.
I 1569 blev han udnævnt til biskop i Ribe Domkirke selv om han
havde forsøgt at undgå det idet han ikke mente sig værdig til
embedet.
Efter sigende skulle han have været en vennesæl og retsindig
mand, men hans bispeembede har ikke efterladt sig betydelige
spor, i 1588 betegnedes han af en fremmed som kom til Ribe
som ”En from gammel mand”.
Han blev den 17. oktober 1557 gift i Ribe med Dorthe Hansdatter
Tausen , datter af biskop Hans Tausen i Ribe – Dorothea levede til
- apr 1601.
2 af deres 3 børn var døde før faderen, dog ikke datteren Mette
som blev gift med historikeren Anders Sørensen Vedel.
Karen Jensdatter Varder var født ca 1525 i Ribe – datter af Jens
Christiernsen og Maren Varder – død ca 1570 – hun blev gift i
1549 med Laurits Thøgersen født i 1517 – søn af Thøger Nielsen
Thøgersen og Maren Bendsdatter – Laurits var borgmester i Ribe
– død 1. jan 1594 i Ribe – han var gift 2 gange med Karen fik han
mindst 2 børn:
Kirstine Lauritsdatter født i 1552
Anna Lauritsdatter født i 1570.
Derefter blev han den 25. nov 1570 gift i Ribe med Ingeborg Lambertsdatter.
Jacob Madsen Weile var født den 24. jul 1538 i Vejle – søn af Mads Nielsen
og Ellen Christiernsdatter – han døde 24. sep 1606 i Odense – han blev gift i
Ribe Domkirke den 13. okt 1566 med Karen Cathrine Baggesdatter – født i
1548 i Ribe – datter af Bagge Andersen og Cecilie Pedersdatter Ibsen – hun
døde 4. maj 1615 i Odense – de fik mindst en søn:
Mathias Jacobsen Weile født i 1569.
Billede: Karen Cathrine Baggesdatter
Peder Jørgensen Dyrskjøtt var født ca 1520 – søn af Jørgen Pedersen Dyrskjøt og Janiche Jørgensdatter Finche – han blev gift med Maren Laursdatter Høst født ca 1525 i Lemvig – datter af Laurs Pedersen Høst og Mette Nielsdatter – de fik mindst 2 sønner:
Jørgen Pedersen Dyrskjøt født ca 1550
Lars Pedersen Dyrskjøt født i 1560.
Jens Pedersen Terpager var født ca 1545 – han var borger i Ribe
– sandsynligvis købmand på Skibbroen – død ca 1594 – han fik 3 børn:
Peder Jensen Terpager født ca 1579
Greis Jensen Terpager født ca 1580
Jensdatter Terpager.
Anders Sørensen Vedel var født 9. nov 1542 i Nørvang
Vejle – død 13. feb 1616 gift med Mette Hansdatter
Laugesen født 6. feb 1561 i Ribe – hun døde 13. feb 1616
– de fik 2 børn:
Lauge Andersen Vedel født i 1583
Anna Andersdatter Vedel født i 1585.
Efter skolegang i Vejle og Ribe kom Vedel til København
i 1561, og kom straks i godt selskab, idet han fra 1562 til
1565 ledsagede Tycho Brahe som hovmester til Leipzig og Wittenberg.
Han skrev selv sit navn som Anders Søffrinssøn Vedel, Vedel var efter
fødebyen Vejle som i middelalderen blev skrevet som Vedel.
Han må have studeret ved siden af sit arbejde for Tycho Brahe, idet han
i 1566 fik magistergraden ved Wittenbergs universitet – derefter blev han
i 1568 slotsprædikant ved Københavns slot, et embede han beklædte
indtil 1581, hvor han flyttede til Ribe.
Vedel blev den 30. jun 1577 med den 14 årige Marine Hansdatter Svane datter af
Hans Svane, men hun dør under et besøg i forældrenes hjem allerede året efter og
De nåede ikke at få nogen børn.
I 1581 flyttede Vedel til Ribe, og her bliver han gift den 20. august samme år med Mette Hansdatter – datter af Hans Laugesen og Dorthe Tausen. Billederne ovenover er Mette og Anders.
I 1570erne oversatte han Saxos Gesta Danorum fra latin til dansk: Den danske Krønicke som Saxo Grammaticus skrev. 4 år senere i 1579, udsendste han den første trykte udgave af Adam af Bremens kirkehistorie fra omkring 1070. der handler om biskopperne af Hamburg-Bremen fra omkring 800 til Adams egen tid omkkring 1070. Værket er en væsentlig kilde til Danmarks tidlige historie. Vedels udgave bærer den lange titel: Historia ecclesiastica continens Religionis propagatæ gesta, quæ a temporibus Caroli Magni usque ad Imp. Henricum IIII acciderunt in Ecclesia, non tam Bremensi quam vicina Septentionali ferme universa nunc recèns mendis vindicata et e tenebris in lucem vocata, studio & opera Andreæ Severini Vellei.
Et tredje hovedværk i Vedels literære produktion er Hundredvisebogen, hans udgave af danske folkeviser fra 1591 På titelbladet: It Hundrede vduaalde Danske Viser, om allehaande merckelige Krigs Bedrifft, oc anden seldsom Euentyr, som sig her vdi Riget, ved gamle Kemper, naffnkundige Konger oc ellers forneme Personer begiffuet haffuer, aff arilds Tid indtil denne neruærendis Dag. Bogen er tilegnet Frederik d. 2.`s dronning Sophie og trykt på Vedels eget trykkeri i Ribe, Liljeberg.
Da Vedel i 1581 slog sig ned i Ribe, var det for at hellige sig sit største litterære projekt, en ny danmarkshistorie fra de ældste tider til hans egen tid. Det var et arbejde han påtog sig efter aftale med den danske regering, nærmere bestemt kansler Niels Kaas. Imidlertid lykkedes det ikke Vedel at fuldføre opgaven, og i 1594 tabte regeringen tålmodigheden. Vedel fik besked på at aflevere, hvad han havde både af egne udkast og af dokumenter til regeringen i København. I hans sted blev professor ved Københavns universitet Niels Krag udset til at skrive en ny danmarkshistorie.
I modsætning til Vedel fik Krag officiel titel som kongelig historiograf.
Vedel nåede efter alt at dømme ikke at skrive meget af den store danmarkshistorie. I dag kendes kun en udførlig indholdsfortegnelse samt et enkelt afsnit, nemlig Svend Tveskægs historie.
Den er affattet på dansk (og blev først trykt i 1705 længe efter Vedels død). Tanken var i udgangspunktet, at Vedel skulle skrive sit store værk på latin.
Imidlertid kender vi en del til Vedels visioner for en ny danmarkshistorie. Han skrev nemlig en slags 'ansøgning' om at komme i betragtning som regeringsudpeget historieskriver. Det er et lille essay med betragtninger om, hvordan opgaven at skrive Danmarks historie bedst gribes an. Bl.a. hævder han her det synspunkt – der i samtiden var ganske radikalt – at en danmarkshistorie først bør begynde omkring år 700: Vedel afviste at fæstne lid til Saxos beretning om de ældste tider. Vedel skrev denne 'ansøgning' på latin i 1578 og på dansk et par år senere, i 1581. Den latinske version er bevaret i Vedels eget manuskript (i dag på Det Kongelige Bibliotek, GKS 2437 4to), og den danske version kendes også i dag i et håndskrift, der formentlig er skrevet af en af Vedels medhjælpere (Det Kongelige Bibliotek, GKS 2435 4to). Ingen af dem blev trykt i Vedels egen tid.
Død og eftermæle
Vedel døde efter kort tids sygdom, han blev begravet i Ribe Domkirke, hans gravsten er i dag forsvundet.
Der står en statue af ham på Kirketorvet foran Skt. Nikolaj Kirke i Vejle, i samme kirke hænger et portræt af ham.
Familie
Børn med Mette Hansdatter Laugesen
Marine Andersdatter Vedel, født 22 juni 1582 - døde 28 juni 1639, gift med rektor Ægædius Lauridsen
Lauge Andersen Vedel, født 23 juli 1583 - døde 1583
Anne Andersdatter Vedel, født 18 maj 1585 - døde 22 januar 1655, gift med rådmand Bertel Jørgensen Struck
Sidsel (Else) Andersdatter Vedel, født 6 august 1586 - døde 28 april 1621, gift med biskop Poul Mortensen Aastrup.
Søren Andersen Vedel, født 10 juli 1587 - døde 22 januar 1653, gift med Susanne Pedersdatter
Hans Andersen Vedel, født 2 juni 1588 - døde 1588
Hans Andersen Tausanus Vedel, født 7 januar 1590 - døde 1632, Hamburg
Lauge Andersen Vedel, født 20 december 1592 - døde 23 august 1648, gift med Lisbeth Johannesdatter Mauritii
Hans Laugesen Andersen Vedel, født 2 oktober 1595 - døde 7 september 1661, Burlev, 1. gift med Bente Jørgensdatter, 2. gift med Agnete Nielsdatter.
Kirstine Lauritsdatter født 24. nov 1522 i Ribe – død 17. okt 1634 – hun blev
gift med Anders Sørensen Klyne (billede t.h.) født 1552 i Ribe – død i 1598 –
de fik en datter:
Lisbeth Andersdatter Klyne født ca 1585.
Anders Klyne døde den 4. maj 1598 i Ribe efter et drikkelag i biskop Peder
Hegelunds hus, hvor han blev såret af herredsfoged Søren Jensen i en alder
af 45 år.
Omtrent samtidig med indgåelse af ægteskabet påbegyndte Anders Klyne
selvstændig virksomhed i det små, selv om han var af en særdes formuende
familie med faderen Søren Jacobsen Stage og også hans kone har haft
formue så startede han med en lille krambod stående i Nørregade i 1573.
Her kom en mand fra landet, som ville købe nogle sild, men de kunne ikke blive enige om hverken pris eller værdi, og manden ville efterfølgende betale med en gammel daler, som han forlangte en højere ombytningsværdi for end den officielle vekselkurs efter kongelig forordning påbød.
Da bonden blev for nærgående stødte Anders Lyhne ham bort, men efterfølgende trak bonden en kniv, som tililende dog fik vristet fra ham.
I samme forår begyndte den unge Anders Lyhne at leje af byens jorder, og samme dag, som forhøret blev optaget i den ovennævnte sag, fik han skøde på en såkaldt kålgård paa St. Hans Holm, det vil sige, den ø, som dannedes af byens grave (udenfor den nuværende Gravsgade) og åens 2 Hovedarme.
- 17. januar 1580 fik Anders kongebrev på, at han måtte aftappe vin i Ribe By. Han havde sin vinkælder ved siden af byens, men få år efter fik han lejemål på rådhuskælderen, en af betingelserne for lejemålet var en forpligtelse til at udskænke vin ”til en fornuftig pris”.
Året efter at Anders havde fået kongebrev på vinhandelen, lod kongen holde retterting i byen, i hvilken anledning kansler Niels Kaas, marsk Niels Gyldenstjerne og 4 andre rigsråder var tilstede der. Af de endnu bevarede regnskaber fremgår det, at rigsråd J. Rosenkrantz under rettertinget boede hos Anders Sørensen Klyne.
De høje herres fortæring, som betaltes af byen, udgjorde henholdsvis 26, 9½ og 7 rdl., hvortil kom en vinregning på 43½ rdl.
Anders var en mand med sine meningers mod, og i forbindelse med en strid mellem ham og borgmester Peder Mortensen Hegelund fremstod han d. 16. februar 1582 åbenlyst på tinget, hvor han bl.a.a udtalte, at han i hvert fald ikke havde været med til at vælge Peder Mortensen Hegelund til borgmester.
I 1588 blev han i øvrigt selv valgt til rådmand, og året efter opstod der en heftig strid mellem ham og adelsmanden Mourids Podebusk. Sidstnævnte beskyldte nemlig Anders for at have fremlagt nogle falske papirer under en proces i Holland, og han forbød nu borgmester og råd at give Anders Sørensen Klyne sæde hos sig.
Dette forbud havde Mourids Podebusk imidlertid ingen bemyndigelse til at udstede, men borgmester og råd rettede sig efter ham og udelukkede Anders fra rådet, hvorved der naturligvis hurtigt opstod den mistanke i byen, at der var noget om snakken.
Men Anders var jo ikke tabt bag en vogn, og han sendte straks sin dygtige hustru, Kirstine Lauridsdatter, til København, hvor det lykkedes hende at få udstedt 2 kongebreve, dateret d. 7. december 1588.
I det ene brev tog kongen hendes mand under sin beskyttelse, idet Anders frygtede at blive overfaldet af Mourids Podebusk.
I det andet brev befalede kongen borgmester og råd atter at lade Anders Sørensen Klyne tage sæde i blandt dem, idet der forelå bevis for, at han havde handlet ærligt.
D. 28. august 1593 aflagde kong Christian d. 4., besøg i Ribe, hvor byens borgere modtog ham i deres rustninger under Anders Sørensen Klynes befaling.
To dage senere forlod kongen byen og drog via Trojborg til Daler, hvor han skulle overnatte.
Forinden var Anders' hustru taget til Daler sammen med flere andre kvinder fra Ribe, for her at sørge for majestætens standsmæssige indkvartering. Mere præcist bestod opgaven i at behænge stuerne med tapeter m.v.
Efterhånden blev Anders som før nævnt en meget formuende mand, og desuden en stor grundejer.
Huset nr. 378 på Nederdammens nordside arvede han efter sine forældre, som havde boet der.
Senere købte han to ejendomme (ødehuse), som lå øst for dette hus, nedrev dem og opbyggede et nyt.
I en gammel beretning siges det, at han lod opføre mange huse i Ribe efter den store ildebrand i 1580.
Anders Sørensen Klyne og hans børns liv og skæbne giver et næsten overtegnet billede på den voldsomhed og tilbøjelighed til blodsudgydelse som - i det mindste i visse kredse - herskede endnu i slutningen af det 16. og begyndelsen af det 17. århundrede.
Anders, som vist i det hele taget ret temperamentsfuld herre, slog således en anden mand med et spyd i 1591. Men dette optrin fik vist ingen følger.
D. 5. maj 1598, samme dag som Ribe Latinskole havde sin majfest, indtraf imidlertid en sørgelig begivenhed.
Anders Sørensen Klyne, herredsfogeden i Gørding Herred Søren Jensen Bramming og Jakob Svanning havde været sammen hele eftermiddagen og havde drukket godt, først hos Jakob Svanning og derefter hos Anders' svigersøn biskob Hegelund
Men under festlighederne i biskobbens gård var herredsfogeden blevet temmelig beruset, og da han i kådhed truede Anders med sit sværd, ville denne parere med et spyd, han havde med sig - vistnok også for sjov.
Pludselig snublede herredsfogeden (han var jo stangdrukken) og kom derved til at såre Anders sådan i benet, at han døde 4 dage senere.
Herredsfogeden Søren Bramming blev straks arresteret, men slap atter løs ved kaution.
Skønt der ikke var nogen grund til at antage, at gerningen skete forsætligt, forfulgte Anders Sørensen Klynes slægt dog sagen imod herredsfogeden med stor iver, og Jakob Svanning førte sagen for dem med stor dygtighed. At drabet ikke var sket af vanvare ville han bevise derved, at Søren Bramming jo med forsæt havde trukket sit sværd og derfor burde gøres ansvarlig for den ulykke, som var sket.
Tovsmændene svor da også d. 13. juni Søren Bramming fredløs. Han fik dog en dygtig forsvarer i lensmanden Albert Friis, som fik sagen fremført i rådstueretten, som derefter dømte tovseden ugyldig.
I februar året efter lykkedes det Anders' slægtninge at erhverve et kongeligt oprejsningsbrev, som tillod dem på ny at anlægge sagen, og de samme tovsmænd svor nu atter Søren Brammingfredløs.
Denne ed blev stadfæstet af borgmester og råd d. 20. december 1599.
Lensmanden forsøgte forgæves at få sagen for Viborg Landsting, men efter hans død i 1601 optog den nye lensmand, Albret Skeel, forhandligen med begge parter og opnåede et forlig.
Forliget bestod i, at drabsmanden skulle betale de efterladte en sum penge efter fri overenskomst, den tidligere såkaldte "Görsum" på 400 rdlr.
Det er klart, at Anders Sørensens pludselige og meningsløse død har gjort et forfærdeligt indtryk på hans efterladte enke.
Hun skulle dog komme ud for endnu hårdere prøvelser, idet ulykke på ulykke i de kommende år ramlede ned over familien.
Den ældste søn Jens, var tidligt med i gadeoptøjer og deltog senere i flere blodige slagsmål.
D. 10. juli 1610 blev han dræbt på skibbroen under en strid, som opstod mellem 2 andre personer.
Sønnen Søren deltog, så snart han blev voksen, i sin ældre brors vilde liv og var en lige så dårlig person som han.
D. 31. oktober 1602 blev han dødeligt såret på et værtshus lige uden for Hamborg, og 3 dage senere døde han i Ribe.
Sønnen Hans fulgte i sine brødres fodspor, men døde allerede som 20-årig.
Hans' søster Karen var gift med rådmand Hans Jessen (Søhanes) søn.
D. 11. september 1604 blev den 72-årige Hans Jessen hårdt såret.
Mistanken faldt snart på Hans, hvorfor lensmanden lod ham arrestere.
Han tilstod at have begået denne ugerning, og dommen faldt hurtigt, hvorefter han d. 22. december samme år blev halshugget.
Datteren Karen var, som ovenfor anført, gift med Niels Hansen Søhane, hvis far blev såret af Karens bror Hans.
Niels Hansen Søhane var ikke fri for at ligne sine svogre meget hvad angik voldsomhed og lyst til ballade.
Desuden var han en meget slet person, som snart satte den formue, som både han og hustruen havde arvet, over styr.
D. 12 juni 1615 ramtes familien af endnu en stor sorg, da Karen og et par af børnene omkom på en sørejse mellem Sønderho og Ribe.
Datteren Lisbeth blev i 1604 gift med Jens Andersen Guldsmed der, som foran omtalt, i 1625 under en strid dræbte sin egen bror Hans.
Ved Skatteligningerne før Jul 1577 og 1578 blev Anders Sørensen ansat at skatte efter 10 Mk., og da Skatten i det sidste Aar udredtes firdobbelt, skulde han altsaa betale 40 Mk. i Byskat.
Over denne Ansættelse, som var lidt højere, end hans egen og hans Faders hidtil havde været tilsammen, beklagede han sig for Borgmestere, Raad og 24 Mænd.
Disse svarede ham, at hvis han ikke vilde betro dem at lægge ham i Skat, saa vilde de tilbyde ham, at han selv maatte gjøre det "ved sin Ed", saaledes at han skulde betale 8 Sk. af hver Tusind Mk. frit Gods eller, hvis han fandt, at det var for meget, da 8 Sk. af hvert halvandet Tusind, uagtet de mente, at Ingen i Ribe havde den formuenhed til sin Skat som han.
En Skat af 40Mk. vilde altsaa herefter kun have svaret til en ren Formue af 60.000 Mk. eller 15.000 Dr., medens Anders Sørensens Arv skal have været meget større. Efter Skattebogen maa man ogsaa antage, at han ikke har taget imod Tilbuddet; men da han 1579 var sat til at skatte efter 16 Mk., brød hans Misfornøjelse igjen frem, og den 3die December opsagde han endogsaa i begge Borgmestrenes og flere Andres Nærværelse paa Raadstuen sit Borgerskab, og da han gik ud, bad han alle de Tilstedeværende at "drage hans Ord og Opsigelse til Minde".
Denne Opbrusning har vel ogsaa snart lagt sig; thi hans Opsigelse af Borgerskabet findes ingen Følger at have haft, og næste Foraar fæstede han ligesom tidligere af Byens Enge".
Anna Lauritsdatter var født i 1570 i Bindesbøl Ådum – datter af Laurits Thøgersen og Karen
Jensdatter Varder – hun døde samme sted i 1599 – begravet på Hemmet kirkegård – hun
blev gift med Ivar Ivarsen født ca 1560 I Bindesbøl ved Hemmet – han startede som gårdejer
i Bindesbøl, men læste senere til præst og fungerede derefter både som præst og gårdejer i
Hemmet – de fik mindst en datter: billede: Ivar Ivarsen
Maren Jensdatter Bindesbøl født i 1593.
Mathias Jacobsen Weile var født 7. jul 1569 i Ribe – søn af Jacob Madsen Weile og Karen Cathrine
Baggesdatter – han var kongelig livlæge- han døde 15. maj 1636 i Århus – han blev gift med
Ingeborg Johanne Jensdatter Ægidius – født ca 1584 – datter af Jens Giødesen Ægedius og
Magdalene Valentin – de fik mindst en datter:
Mette Mathiasdatter født i 1609. billede: Mathias Jacobsen Weile
9 x Tipoldeforældre:
Visti Christensen var født ca 1520 – søn af Christen Vistesen – han døde ca 1600 – han blev gift med Dorthe Sivertsdatter – de fik mindst en søn:
Oluf Vistesen født ca 1550.
Jørgen Pedersen Dyrskjøt var født ca 1550 – søn af Peder Jørgensen Dyrskjøt og Maren Laursdatter Høst - han fik en søn:
Peder Jørgensen Dyrskjøt født ca 1575.
Bertel Jørgensdatter Struck var født 3. sep 1565 i Lund i Skåne – død 28. maj 1621 – han blev gift med Anna Andersdatter Vedel født 18. maj 1585 i Ribe – datter af Anders Sørensen Vedel og Mette Hansdatter Vedel - hun døde 22. jan 1655 i Ribe – de fik en datter:
Maren Bertelsdatter Struck født ca 1610.
Greis Jensen Terpager var født ca 1580 - han døde i Ribe – han fik en datter:
Margrethe Greisdatter Terpager.
Jens Pedersen Kragelund født i 1570 i Faarevejle – død i 1618 i Bergen, hvor han var købmand – blev begravet i Fårevejle – han var gift med Dorthe Lauridsdatter født ca 1570 og død i 1628 i Fårevejle. D efik en søn:
Peder Jensen Kragelund født i 1602.
Peder Bjørnsen var født ca 1570 i Flensborg – han blev gift med Bartke Berends født ca 1580 i Slesvig – de fik mindst en søn:
Jacob Pedersen Bjørnsen født ca 1610.
Terkel Turesen født ca 1590 i Varde – søn af Ture Therkelsen – han var rådmand og døde 20. mar 1674 i Varde – han blev gift med Karen Pedersdatter født ca 1600 – de fik mindst en datter:
Margrethe Therkelsdatter født ca 1620.
Relaterede til 9 x Tipoldeforældre:
Lisbeth Andersen Klyne var født 7. dec 1585 i Ribe – datter af Anders Sørensen Klyne og Kirstine Lauritsdatter – hun døde 1. sep 1659 i Ribe – hun blev gift den 8. jul 1604 i Ribe Domkirke med jens Andersen Guldsmed født i 1585 i Ribe – søn af Anders Lydiksen Guldsmed og Karen Christensdatter – de fik mindst en søn:
Anders Jensen Guldsmed født i 1607.
Efter Jens`s død giftede Lisbeth sig med Rasmus Jacobsen Harboe født ca 1590.
Maren jensdatter Bindesbøl var født i 1593 i Hemmet – datter af Ivar Ivarsen og Anna Lauritsdatter – hun døde 25. apr 1671 i Stougård Sdr. Bork – begravet i Sdr. Bork kirke – hun blev gift med Niels Nielsen Obling født ca 1555 i Obling Sdr. Bork – han døde i 1634 – de fik mindst en søn:
Niels Nielsen Obling.
Mette Mathiasdatter Jacobæavar født i 1609 – datter af Mads Jacobsen Weile og Johanne
Jensdatter Ægedius – hun døde i 1654 – hun blev gift med Christen Clemmensen Clementin
født i 1596 i Århus – søn af Clemen Jensen Smagbier og Maren Christensdatter – han døde
den 9. sep 1654 i Næstved – de fik mindst en datter:
Sidsel Christensdatter Clementin født i 1646.
billede af Christen Clemmensen t.h.
8 x Tipoldeforældre:
Oluf Vistisen var født ca 1550 – søn af Visti Christensen og Dorthe Sivertsdatter – han døde 28. mar 1621 – han blev gift med Maren Christensdatter og de fik mindst 1 søn:
Visti Olufsen født ca 1610.
Peder Jørgensen Dyrskjøt var født ca 1575 – søn af Jørgen Pedersen Dyrskjøt - han døde i Lemvig – han fik en søn:
Jørgen Pedersen Lemvig født ca 1603.
Søren Jensen Lemvig fik en søn:
Christian Sørensen Lemvig født ca 1610.
Christian Pedersen Engelstoft var født ca 1600 – han blev gift med Helene Olesdatter og de fik mindst en søn:
Ole Christensen Engelstoft født i 1636.
Laurids Jensen var født ca 1600 i Ribe – han var vinhandler og byskriver – død i 1649 – han blev gift med Maren Bertelsdatter Struck født ca 1610 i Ribe – hun døde 1638 – de fik en søn:
Niels Lauridsen Struck født i 1638.
Laurids døde fattig i 1649, hvorefter enken opsagde arven efter ham, men da opsigelsen ikke var foregået på rette måde, blev den kendt ugyldig. Indboet, som hun havde ladet stå og forfalde blev bragt op på rådhuset i forvaring. Hun blev derefter altså tvunget til at betale sin afdøde mands gæld af sin mødrendearv, som hun havde fået samme år.
Peder Laugesen Lipstrup var født ca 1598 i Libstrup (Lifstrup) ved Vester Nebel – han var præst i Sønder Ho på Fanø – han døde i 1677 – begravet 4. jul 1677 – han blev gift med Margrethe Greisdatter Terpager – hun døde i 1662 på Sønderho præstegård. De fik 2 børn:
Lauge Pedersen Fahnøe født i 1626
Ingeborg Pedersdatter Lipstrup
