Strynø kirke i sin nuværende udgave opført ca 1867 – den oprindelige kirke blev opført ca år 1500 og soklen fra den gamle er anvendt til byggeriet – her var Jørgen Clausen Sebbelov præst fra ca år 1690 – til sin død i 1724. Familien Seppelov har taget deres slægtsnavn fra landsbyen Seppelev (Siplov i gamle dage) i Kettinge sogn på Als, hvorfra den ældst kendte mand i slægten Claus Jørgensen var født ca år 1600.
I året 1635 var han registreret med sin hustru Maren Jensdatter som skrædder, han benævnes her som Claus Skredder Jørgensen værende borger i Odense, man kan derfor gå ud fra, at det var hans erhverv i Odense, og sandsynligvis som skræddermester. Det har ikke været muligt at finde hans dødsdag – derimod er Maren Jensdatter død den 25. feb 1691.
Ellers er vores kundskab til Claus Jørgensen og frue meget begrænset, men de havde i hvert fald 2 sønner, som hed hhv . Jørgen Clausen og Knud Clausen, som begge tog navnet Seppelov, og de afsluttede studierne samme år, nemlig i år 1660 hvor de blev studenter fra Odense Skole.
Det eneste vi ved om Knud er at han døde i København den 20. okt 1709 og at han var ugift.
I registraturet i Nordborg på Als findes der et bryllupsnotat fra Nordborg kirke i 1624, hvor der anføres en Claus Skrædder?
Fra Sct. Knuds kirkebogs regnskaber blev der i 1691 kastet jord på Jørgen Clausens moders grav – benævnt salig Claus Skredders Maren – så der udtrykkes jo, at Claus er afgået ved døden på det tidspunkt.
Jørgen Clausen Sebbelov er født i Odense i 1635 – blev dimitteret ved Odense Gymnasieskole i 1660 og immatrikuleret ved Universitetet den 3. aug. Han blev den 7. mar 1663 ansat som Ammanuensis hos biskop doctor Laurits Jacobsen Hindsholm, som dog døde allerede 30. aug
samme år, sandsynligvis fik en en tilsvarende stilling som forsker/forskningsleder hos biskop doctor Niels Bang, indtil han i 1665 blev ansat som 4. lektiehører i Odense skole. I 1674 blev han assisterende kapellan hos den gamle kapellan ved Vor Frue kirke i Odense og præst for Seden sogn, men på grund af den temmelig ringe stilling og aflønning måtte Jørgen Seppelov beholde skoletjenesten ved siden af. Hans Eblemand var berømt blandt sine sognebørn for sin fromhed og nidkære væsen og elsket og æret af alle, dog har han i sin alderdom måttet erfare, at han ikke var så yndet en taler som hans kapellan, og han skal derfor have brugt følgende talemåde: ”Se her kommer de og kigger ind af døren og spørger ”hvem skal prædike i dag” og når det dem svares: hr Hans skal prædike så svarer de: Ja, skal hr Hans prædike, så blever der ingen tid til sild i dag.” Hvorefter de gik bort, men som hr Hans sagde: Men hvad gør det, når Seedens store mark var fuld af sød grød og en stor smørklat oveni, så stor som Sct. Knuds kirke – så kommer de nok alligevel.
Hans Eblemand døde i 1684, og derefter fik Jørgen Clausen Seppelov embedet alene, har fik embedsboligen forbedret og flyttede ind med sin hustru Maren Jensdatter Groth født 1656 – de blev gift ca 1680 – hun var datter af Jens Johansen Groth og hustru – her er der divergerende opfattelser, idet nogle skriver Anne Clausen Bertelsdatter – andre skriver Anne Cathrine Rabe, men det første er det mest brugte navn.
Jens Johansen Groth har det været lidt svært at finde det rigtige fødselstidspunkt og sted på. Det mest tilforladelige er at han er født mellem 1610 og 20 sandsynligvis et sted i Ditmarsken måske helt i Holland som søn af Johan Groth
han døde i 1680 i Assens på Fyn og blev begravet på Assens kirkegaard.
Han blev i 1643 fritaget i Assens og begyndte at drive gæstgiveri.
Fra samme år blev der indført en generel pastvang for alle gennemrejsende, og det medførte, at Jens Groth og hans partner på gæstgiveriet Ludvig Koch blev tvunget til at kontrollere alle deres gæster – undladelse af denne pligt eller opdagelse af en gæst uden pas blev der indført en trussel om fortabelse af deres bevillinger til gæstgiveriet
Jens Groth var i en periode også kæmner i byen for det vides, at i 1679 blev alle Assens bys 7 kæmnere indkaldt til et møde hvor der skulle forelægges regnskaber for deres offentlige drift, og det menes, at i flere af tilfældene har der været tale om en udpræget sammenblanding af offentlige og private midler, så det er jo som bekendt ikke noget nyt fænomen.
Det vides dog ikke hvor meget Jens Groth var involveret, men der er flere beviser på, at han i høj grad var med til at genopbygge Assens efter de langvarige svenskerkrige.
Jørgen Sebbelov indlod sig desværre på en uheldig strid med sognepræsten om annexgården, som han efter sin stilling som præst i Seden mente sig berettiget til, hvad han ikke vidste var, at sognepræsten for Vor Frue sogn, den kloge magister Winsløw var i besiddelse af sikre beviser, herudover, at denne også var den rette sognepræst for Seden sogn idet han var ifølge sit kaldsbrev forpligtiget til at forrette 3 gudstjenester om året – de store højtider.
Jørgen Sebbelov blev omtalt som en brav mand og blev husket længe efter sin bortrejre fra Odense.
I året 1690 var han blevet kaldet til sognepræst på Strynø, hvor han virkede til sin død i juni 1724. Hans kone Maren Jensdatter Groth var død 3 uger før ham og de ligger begge begravet på Strynø kirkegård.
Maren Groth var født i 1656 og tilhørte en på Fyn meget udbredt slægt som i sin tid var kommet fra Ditmarskområdet – de var beslægtet med kunstnerfamilien Berg.
En af hendes brødre var Bertel Jensen Groth som døde som sognepræst i Hårby sogn i 1728.
Jørgen Seppelov havde søgt om kgl. Bevilling til at sidde i uskiftet bo efter sin kones død, fordi han i sin høje alderdom så nødigt kunne tåle at se sit bo distraheret.
Registreringen af boet blev påbegyndt i 1724 og her er den originale tekst:
1 Sølvkande 64 Lod, 1 do. 12 Lod og 1 mindre do. 1 Kvint, alle paategnet med Præstefolkenes Navne, 1 do. foruden Navn og 2 do. med Bogstaverne K.C. D. og Aarstallet 1701, hver paa 7 Lod. Endvidere fandtes en Del Kobber- og Malm-Genstande samt 4 Tinfade med Aarstallet 1687. I Dagligstuen stod et gammelt firkantet Egebord og 6 Stole. I den øverste Stue var der et stort rundt Egebord, 1 Klædeskab af Fyr, 1 udhugget Egeskrin med Beslag og 1 do. uden Beslag. Paa Sønnens Kammer var 1 lille rundt Egebord, 1 Stok Sengested og 2 Stole. Alt ialt blev der 3 Lodder, hver paa 144 Rdl. 3 Mk. 13 Sk. til Arvingerne.
Disse var:
»Velærværdige, fornemme, hæderlige Magister Helmuth Otto Sebbelov, høyagtbare og velfornemme unge Mand Sr. Rudolph Sebbelov, som efter sin gode si. Faders indstændige Begiæring qviterede sin gode Tieneste for at betiene Forældrene i deres høye og svage Alderdom, og den meget hæderlige og vellærde Mand si. Hr. Waldemar Christophersen Sebbelovs eneste Søn og efterlevende Arving Jørgen Sebbelov.«
I Strynø`s våbenhus ligger mod nordsiden indmuret i gulvet 3 ens simple ligsten uden nogen form for dekoration med med flg. indskriptioner:
Herunder hviler salig Maren Jensdatter Groth forrig præstekone på Strynø – døde år 1724 i sit alders 68. år.
Herunder hviler salig Claus Jørgensen Sebbelov døde år 1722 – i sit alders 37. år.
Herunder hviler salig hr Jørgen Clausen Sebbelov – fordum præst på Strynøe døde år 1724 i sit alders 89. år.
De ældste kirkebøger fra Odense før 1698 er gået tabt, men en afskrift af dem er bevaret, denne er dog ikke fuldstændig, men her er medtaget optegnelser og nogle af Jørgen Clausens børns dåb og enkelte fadderes navne. Den ældste søn Helmuth Otto blev døbt i Frue kirke den 13. nov 1681. Jørgen Clausen Sebbelov og Maren Jensdatter Groth fik efter sigende 8 børn – vi har registreret 6 – der er som følger: Helmuth Otto Jørgensen Sebbelov var født den 4. okt 1681 i Odense på Fyn – døbt den 13. okt 1681 i Vor Frue kirke i Odensen – død aug 1751 – han var præst i Herlufsholm på Sjælland. Jens Jørgensen Sebbelov var født 13. mar 1683 i Odense – døbt den 18. mar i Vor Frue kirke i Odense – han var præst i Stadager sogn – Stadager kirke billede t.h. på Falster – han døde 8. jan 1711 i Storstrømmen sogn – han blev gift den 21. okt 1710 i Eggeslevmagle kirke med Anna Elisabeth Didriksdatter Grubbe – født i 1694 i Kvislemark Øster Flakkebjerg – datter af Didrik Lauritsen Grubbe og Anna Elisabeth Holgesdatter Vind – hun døde dec 1732 i Boeslunde – hun var gift 2 gange idet Jens Jørgensen Sebbelov døde meget ung. Anna Elisabeths anden mand var Alexander Poulsen Grønvold født 1682 – de blev gift den 20. sep 1711. Christopher Waldemar Seppelov var født i 1684 i Odense – han døde i 1720 i Næstved – han var skibspræst – han blev gift i maj 1717 med Ester Sofie Læssøe Andersdatter født i 1690 i Næstved – datter af Peder Andersen Læssøe – hun døde i 1760 i Næstved – de fik mindst 1 søn: Jørgen Christophersen Sebbelov født i 1718. Claus Jørgensen Sebbelov var født i 1685 i Odense – han døde i 1722 på Strynø. Rudolf Sebbelov var født i 1688 i Odense- han var købmand i Rudkøbing og døde her i jul 1756 – begravet 28. jul 1688 på Rudkøbing kirkegård – han blev gift med Kirstine Valse Nielsdatter født i 1704 i Ærøskøbing på Ærø – datter af Niels Josephsen og Agnes Hedvig Hansdatter – døbt 21. jul 1704 i Ærøskøbing kirke – hun døde maj 1752 i Rudkøbing på Langeland – begravet 2. jun 1752 på Rudkøbing kirkegård – de fik mindst 6 børn:
Niels Sebbelov født i 1729
Jørgen Sebbelov født i 1731
Jens Groth Sebbelov født i 1732
Joseph Sebbelov født i 1737
Mette Kirstine Sebbelov født i 1744
Marie Elsabeth Sebbelov født i 1745.
Hedvig Sophie Sebbelov var født i Odense og hun døde 2. apr 1690 samme sted.
Næste generation:
Jørgen Christophersen Sebbelov var født 15. dec 1718 i Næstved – han var præst i Stokkemarke sogn, hvor han døde 18. maj 1770 – han blev gift den 19. mar 1749 i Maribo kirke med Christine Marie Lind født i 1730 i Maribo – datter af Benjamin Jacobsen Lind og Anna Magdalene Rasmusdatter – hun døde i 1800 i Maribo – de fik mange børn her skal nævnes:
Mathias Johan Sebbelov. Niels Sebbelov var født i 1729 i Rudkøbing – døbt 13. maj 1729 i Rudkøbing kirke – han arbejdede som fuldmægtig – han døde 17. okt 1781 i Ålborg, hvor han også blev begravet.
Jørgen Sebbelov var født 8. apr 1731 i Rudkøbing – han døde 11. feb 1790 på Fredholm i Kollerup sogn, Tørrild ved Vejle – han blev gift med Catharina Marie Lassen født 6. aug 1742 i Korsbølle ved Rudkøbing – datter af Vincent Lassen og Gertrud Marie Muus – hun døde 11. maj 1773 på Pæregård ved Tranekær på Langeland – de fik mange børn, her er 5 af dem:
Rudolph Sebbelov født i 1766
Gjertrude Sophia Sebbelov født i 1768
Kirstine Sebbelov født i 1769
Vincentz Sebbelov født i 1770
Maren Sebbelov født i 1771.
Jens Groth Sebbelov var født i 1732 i Rudkøbing – døbt 5. okt 1732 i Rudkøbing kirke – død den 10. sep 1809 på Smedegård.
Joseph Sebbelov var født i 1737 i Rudkøbing – døbt den 13. mar 1737 i Rudkøbing kirke – han døde i Christianshavn.
Mette Kirstine Sebbelov var født i 1744 i Rudkøbing – hun blev døbt den 4. mar 1744 i Rudkøbing kirke.
Marie Elisabeth Sebbelov var født i 1745 i Rudkøbing – hun blev døbt den 16. maj 1745 i Rudkøbing kirke – hun døde den 3. feb 1789 i København. Jørgen Sebbelov blev student ved privat undervisning i Odense 1751 og studerede herefter teologi, han kom dog aldrig til at virke som præst, men blev i stedet forpagter af Pæregård i Tranekær sogn.
Denne gård var blevet oprettet kort tid efter svenskerkrigen i 1659 og hørte under grevskabet Langeland.
Han hustru må have været af det bedre selskab (måske mest af egen mening) hun havde i et kalenderskrift for året 1761 skrevet følgende: ”Jeg Catharina Maria Lassen er født den 6. aug 1742 en eftermiddag kl 7 og den 10. samme måned døbt i Tryggeløv kirke af hr Grumme og båren af jomfru Karen. Mine faddere var hr Mogens, hr Hvid, Mons, Lucoppican, min faster og min morbroders kone Inger og siden i året 1757 confirmeret i Tranekær kirke under velærværdige hr Hans Drejer – i 1765 den 25. jun havde jeg bryllup med min elskelige mand Jørgen Sebbelov, hvortil var inviteret 23 personer.”
Jørgen Sebbelov købte en gård i Jylland i 1783 og da familien skulle flytte, ansøgte han den 17. jan 1784 om biskoppens tilladelse til at at holde en afskedstale i Tranekær kirke en søndag. Han oplyste, at han var student og i sin tid ofte havde prædiket for præsterne Drejer og Hansen, og han havde attest for gudfrygtighed og stadig kirkegang.
Den 21. jan afslog biskop Jacob Tamus hans ansøgning grundet på, at han i mange år havde beskæftiget sig med verdslige gerninger og var gået ud af den gejstlige stand, så en sådan prædiken formodentlig ville blive mere til anstød end til gavn, og han kunne jo desuden tage afsked med sine bekendte i menigheden.
Gården som Jørgen Seppelov havde købt var ”Fredholm” i Kollerup sogn ca 7 km fra Vejle, den var få år tidligere bygget af Jens Hestbæk som døde i 1783, hans enke havde samme år giftet sig med Hans Andersen.
På Fredholm levede Jørgen Sebbelov i 6 år med sin familie, som bestod af ham selv og hans 3 børn samt hans yngre ugifte broder Jens Groth Sebbelov og Anna Leutken Groth, som var søsterdatter til Jørgen Sebbelovs afdøde hustru Catharina som var død i 1773. Anna var meget tidligt blevet forældreløs.
Jørgen Sebbelovs ældste datter Gjertrud Sophia blev gift på Fredholm i 1789, og det var meningen, at hendes mand skulle overtage gården, det blev der dog lavet om på, da svigersønnen Christen Godske åbenbart mere følte sig som godsejer end som begunstiget arving, da han tilsidesatte det hensyn han skyldte sin svigerfader, denne historie skal stadig leve på egnen.
Fredholm havde 2 brønde, hvoraf den ene gav dårligt og usundt vand – en dag var Mads Nielsens kone (han og hustruen var åbenbart tjenestefolk på Fredholm) gået ud for at hente godt vand til Jørgen Sebbelov da svigersønnen kom forbi og spurgte hvor hun skulle hen med det vand.
Da hun som sandt var, at det var til Jørgen Sebbelov for Christen Godske op og sagde til hende, at hvis den gamle skulle have vand, måtte hun tage af den brønd, han skulle nok vise, hvem der var herre på Fredholm.
Uheldigvis havde Jørgen Sebbelov siddet ved et åbent vindue og overhørt sammenstødet, og de allered skrevne dokumenter blev tilintetgjort og den 29. mar 1790 blev Fredholm sogt ved en auktion til højstbydende, og her bød Mads Nielsen højest – nok med lidt hjælp fra Jørgen Sebbelov.
Så sent som i 1915 var Fredholm stadig i Mads Nielsens families ejer, der var en brand på gården i 1828, hvor en del af hovedbygningen dog undgik at blive flammernes bytte.
Fra Sebbelovs tid er der endnu nogle stok-sengesteder og nogle døre bevaret, samt et meget smukt egeskab.
Jørgen Sebbelov døde på Fredholm den 11. feb 1791 efter længere tids sygdom. Hermed er vi nået frem til sidst i det 17. århundrede og derfor hopper vi til en anden slægtsgren som har sin oprindelse i Frankrig.
Begyndende med reformationen – trosforfølgelse og udvandring via Tyskland til Danmark.
En anden gren fra den tid og samme område kan følges til forfatterens børnebørn Den franske revolution var i årene 1777-1787 og der var rigtig mange mennesker der mistede hovedet under Robespierres rædselsregimente, men der var også nogle som undrog sig at komme i søgelyset og kom til det ”fredelige” Danmark.
Navne som Dufresne – Capelier – Noê – Honore – Stein m.fl. kommer fra hele området Belgien – Frankrig – Tyskland – Holland og giver en spændende baggrund for deres videre levnedsløb. Hugeonot-bevægelsen: Lige siden vi mennesker rejste os på bagbenene for en del år siden, har man kunnet se den ihærdige forfølgelse af de anderledes tænkende mennesker. Der har været forfølgelser på grund af magtbegær – selvforherligelse – og som noget af det mest almindelige – ganske som i dag – hvis noget opfattes som en trussel, så skal det væk.
I Europa opstod kristendommen i flere udgaver – katolicismen – Den lutheranske linie og flere andre trosretninger.
I Frankrig opstod i det 16. århundrede en lidt ændret opfattelse af den protestantiske linie hvor John Calvin var foregangsmanden. Det var begyndelsen til den såkaldte Calvinisme eller Hugeonotsèrne. Der var især et område hvor Calvinismen havde indflydelse, nemlig i Cèvennes.
Efterhånden var der så mange, at ”Den protestandiske reformerte kirke af Frankrig” begyndte at føles som en trussel mod de andre, derfor startede man en chikane af medlemmerne, og da der var ret indflydelsesrige modstandere – siger det sig selv, at det gav problemer i dagligdagen.
Efterhånden fandt mange af medlemmerne tilflugtssteder især i England – Wales – Irland – Skotland – Danmark – Sverige – Holland – Brandenburg i Tyskland – Palæstina – Vatikanet – Rusland – kanaløerne – Sydafrica og Amerika.
Der var rigtig mange som tog turen via Brandenburg og derefter til Danmark, hvor især området omkring Fredericia blev meget populært, og da integrationen gik fint, var der ikke de store problemer forbundet hermed. I Danmark opstod der 3 eller 4 samfund hvor den Reformerte Kirke blev oprettet.
I alt menes det at ca. 500.000 mennesker flygtede fra Frankrig, hvor der i dag stadig er en mindre Hugeonot-menighed i Cèvennes.
En gruppe af disse indvandrere er i dag direkte forfædre til nogle af mine børnebørn.
Antoine Bottelet var født ca 1620 i Bois-Lès-Pargny Aisne Picardie Frankrig – han var handelsmedhjælper og blev gift med Marie Le Juine født ca 1620 i samme område – de havde mindst en søn:
Jean Bottelet født i 1667.
1. Generation: Jean Bottelet (jeg har senere fået navne på hans forældre: Antoine Bottelet ca 1620 og Marie le Jeune fodt ca 1630) var født den 4. mar 1667 i Merlieu de la Terrasse Grenoble – søn af Antoine Bottelet og Marie Le Jeune – døbt i Bois-lès-Parkny Picardie – han var håndværker i Meichow Prenzlau i Tyskland – han døde 9. sep 1723 i Meichow Gramzow – han blev gift med Sara Devrinne født i 1650 – hun døde i 1687 også i Meichow – de fik mindst 2 sønner:
Jeremie Bottelet født i 1695
Abraham Bottelet født i1699.
generation:
Jeremie Bottelet var født den 2. jan 1695 i Meichow Gramzow – søn af Jean Bottelet og Sara Devrinne – han døde 16. dec 1762 i Meichow.
Abraham Bottelet var født i 1699 – søn af Jean Bottelet og Sara Devrinne – han døde 19. maj 1756 – han blev gift med Susanne Dufour født i 1708 – datter af Pierre Dufour og Judith Gante – hun døde den 23. apr 1782 – de fik mindst 3 børn:
Susanne Bottelet født 1729
Jacob Bottelet født i 1737
Sara Bottelet født i 1741.
Generation:
Susanne Bottelet var født 4. sep 1729 i Fredericia – datter af Abraham Bottelet og Sara Devrinne – hun døde13. nov 1767 i Fredericia.
Jacob Bottelet var født 26. nov 1737 i Frederiicia – søn af Abraham Bottelet og Sara Devrinne – han blev døbt 1. dec 1737 i den Reformerte kirke i Fredericia – han døde 9. aug 1777 i Fredericia – han blev gift med Elisabeth Feut – født 22. okt 1742 i Fredericia – datter af Lambert Feut og Susanne Dufresne – hun døde 6. feb 1803 i Holten ved Tørring Vejle amt – de fik mindst 3 sønner:
Abraham Bottelet født i 1768
Jacob Bottelet født i 1772
Lambert Bottelet født i 1775.
Sara Bottelet var født den 30. nov 1741 – datter af Abraham Bottelet og Sara Devrinne – hun døde den 23. feb 1814.
generation:
Abraham Bottelet var født den 20. nov 1768 i Fredericia – søn af Jacob Bottelet og Elisabeth Feut – han døde den 27. feb 1830 i Frederiicia – han blev gift med Anne Honore født den 30. maj 1776 i Fredericia – datter af Jacob Honore og Anna Feut – hun døde 25. mar 1835 – begravet i den Reformerte kirke i Fredericia – de fik mindst 2 sønner:
Abraham Bottelet født i 1808
Jacob Bottelet født i 1811.
Jacob Bottelet var født den 29. nov 1772 i Fredericia – søn af Jacob Bottelet og Elisabeth Feut – han døde den 13. sep 1830 i København.
Lambert Bottelet var født den 26. nov 1737 – søn af Jacob Bottelet og Elisabeth Feut – han blev døbt den 1. dec 1737 i den Reformerte kirke i Fredericia – han døde 9. aug 1777 i Fredericia Anne Feut – datter af:
Lambert Feut født 1706 i Granzow Tyskland – gift med Susanne Dufresne født 1714 i Brandenburg – de fik mindst 2 børn:
Elisabeth Feut født i 1742
Anne Feut født i 1746.
Lambert Feut`s forældre:
Etienne Feut 1676-1745 født ved Doula Mons i Belgien – søn af Pierre Feut og Marquerite Delchause – blev gift med Anna Conradt født i 1685 – de flyttede til Gramzow Brandenburg – her fik de en datter:
Marie Foue født i 1704.
Susanne Dufresne`s forældre:
Lambert Dufresne født 1688 i Flanders i Belgien – gift med Susanne Capelier født 1692 i Belgien – død 1727 i Brandenburg.
Lambert Feut`s forældre:
Pierre Feut født ca 1630 i Belgien – død ca 1700 – gift med Marquerite Delchause født ca 1630 i Belgien.
Omkring år 1700 var der er stor indvandring til Danmark af folk fra især Frankrig – Belgien og Tyskland, især problemer i hjemlandet på grund af tro, idet der ikke rigtig var plads til forskellige opfattelser – disse lande var meget totalitære og afvigelser var ikke velsete. Men rigtig mange af disse mennesker samledes omkring Den reformerte Kirke i Fredericia og her følger en beretning og en del billeder:
BYGNINGER
Ved bosættelsen i Fredericia i 1720 opførtes de karakteristiske avlsbrugergårde dvs. egentlige bondegårde med portindkørsel i forhuset, gerne i midten, med en lejlighed på hver side af porten.
Gennem portene kom man ind på gårdspladsen, hvor stalde, lader og tobakshuse, hvor de høstede tobaksblade var hængt op på snore i lange lige rækker, var opført. Om morgenen blev kreaturerne trukket ud gennem byens porte til græsning på markerne udenfor voldene og hentet hjem igen inden byportene blev låst om aftenen.
I Fredericia ses stadig en del af de gamle bygninger fra menighedens kolonitid. Nogle bygningerne er fredet, skolebygningen og kirken benyttes af menigheden, medens præstegården er i privateje.
Kirken
Det første samlingssted for kolonisterne var en avlsbrugergård i Dronningensgade 52. Ejendommen købtes i 1723 af menighedens første præst Jean Martin til brug for skole og kirkesal.
Fra 1725 benyttede kolonien et areal i Dronningensgade til kirkegård, hvor der ligeledes var afsat plads til en kirkebygning. I 1728 havde pastor Martin påbegyndt en kollekt for med tiden at kunne rejse en kirke. Indsamlingen blev intensiveret, og den 2. juni 1735 blev grundstenen lagt af kongens repræsentant, Fredericias kommandant, generalløjtnant Staffeldt.
I byggeriet tog også kvinderne aktiv del, idet de slæbte sten, når mændene arbejdede i marken. Påskedag den 1. april 1736 kunne kirken indvies, selv om bygningen endnu ikke var afsluttet.
Kirkens ydre
Set fra Dronningensgade fremstod kirken som et smukt bygningsværk, et stilfuldt langhus, med hvid-og gulkalket liséndelte mure med valmtag, dækket med sortglaserede tagsten. Midt på langsiden mod Dronningensgade fandtes indgangen omgivet af en sandstensportal under en indskriftstavle med Chr. d. 6. og Dronning Sophie Magdalenes sammenslyngede monogrammer, flankeret af 2 »vildmænd«. Endvidere årstallet for kirkens grundlæggelse. Under monogrammerne er følgende latinsk tekst:
»Denne hellige bygning, en udødelig velgerning af Deres majestæter Christian VI og Sophie Magdalene til Danmark og Norge, befales den udødelige Gud af den Fransk-reformerte Kirkes menighed i året 1735«.
Modsat indgangen, på facaden mod øst var en tilbygning, et sakristi med præsteværelse. 5. generation: (kombination af de 2 linier)
Seppelov:
Mathias Johan Sebbelov var født i Stokkemarke ved Maribo – søn af Jørgen Christophersen Sebbelov og Christine Marie Lind – han blev gift med Sophie Elisabeth Ratenburg den 5. feb 1802.
Rudolf Sebbelov var født 20. jun 1766 på Pæregård Langeland – søn af Jørgen Sebbelov og Catharina Marie Lassen – han døde 1. sep 1776 på Puregård.
Gjertrude Sophia Sebbelov var født 13. sep 1768 på Pæregård Langeland – datter af Jørgen Sebbelov og Catharina Marie Lassen – hun døde 23. sep 1812 på Smedegård i Vendelev sogn.
Kristine Sebbelov var født 6. nov 1769 på Pæregård Langeland – datter af Jørgen Sebbelov og Catharina Marie Lassen – hun døde 11. feb 1791 på Fredholm?.
Vincentz Sebbelov var født 14. nov 1770 på Pæregård Langeland – søn af Jørgen Sebbelov og Catharina Marie Lassen
– han døde 19. apr 1841 i Larvik Norge.
–
-Maren Sebbelov var født 20 dec 1771 på Pæregård Langeland – datter af Jørgen Sebbelov og Catharina Marie Lassen – hun døde 11. mar 1813 i Vejle – hun blev gift med Jens Christian Bøegh – født 1763 på Haughus i Jelling ved Vejle – søn af Morten Pedersen Bøegh og Antoinette Pedersdatter Kruckow – Jens var guldsmed i Vejle og døde 11. feb 1810 i Vejle – de havde mindst 2 børn.
Jørgen Sebbelov Bøegh født i 1798
Henriette Cathrine Marie Margrethe Bøegh født i 1809. Bøegh familien næste side
Bottelet:
Abraham Bottelet var født 20. nov 1768 i Fredericia – søn af Jacob Bottelet og Elisabeth Feut – han døde 27. feb 1830 i Fredericia – han blev gift med Anne Honore født den 30. maj 1776 i Fredericia – datter af Jacob Honore og Anne Feut – de havde mindst 2 sønner:
Abraham Bottelet født i 1808
Jacob Bottelet født i 1811.
Jacob Bottelet var født 29. nov 1772 i Fredericia – søn af Jacob Bottelet og Elisabeth Feut – han døde 13. sep 1830 i København.
Lambert Bottelet var født 18. feb 1775 i Fredericia – søn af Jacob Bottelet og Elisabeth Feut – han døde 10. jun 1849. Jens Christian Bøegh kom i lære som guldsmed hos Mathias Winge i Vejle og fik i 1791 kgl. Bevilling på sit håndværk.
I 1798 fik Bøegh borgerskab i Vejle som guldsmed og urmager og i 1810 blev han takserborger, derudover drev han et mindre landbrug på Vejle Nørremark.
Han ejede også en gård i Kirkegade 179, men boede selv Nørregade 30.
Hans arbejder som fortrinsvis var teskeer var mærket med IB.
Familien flyttede senere til Torvegade 55 og Fiskergade 155 – han fik 7 år og blev den 11. feb 1810 dræbt af et vådeskud.
I januar 1810 havde han solgt et skovskifte på Vindinge grund for 1100 rd, som skulle betales til den forestående termin.
Hans gård i Vejle blev vurderet til 2000 rd og jagtejendommen på Nørremarken blev vurderet til 600 rd.
Derudover er der ved skiftet efter ham anført ejerdele fra:
Mølholm 1 fag vurderet til 700 rd og halvparten af en parcel fra Terkel Pedersens gård i Urne i Horns sogn til en værdi af 6000 rd.
I alt udgjorde aktiverne i hans bo 5948 rd, medens gælden var på 2564 rd.
Maren Sebbelov sad nu som enke med 4 umyndige børn, af hvilket den yngste kun var 2 år, men hun overlevede kun sin mand i 3 år og døde i Vejle i marts måned 1842 i en alder af kun 42 år.
Nettoformuen i hendes bo var 1200 rd, hvilket beløb blev udbetalt til hendes svoger købmand Peter Bøegh i Vejle, da han havde påtaget sig, at sørge for de 2 umyndige døtres opdragelse indtil de blev 15 år gamle.
Købmand Peter Bøegh og hans hustru Inger Schou blev gode og kærlige forældre, ikke blot for de 2 små piger Kirstine og Henriette, men også for de to ældre brødre Martin og Jørgen, og betragtede dem som deres egne børn, så der var med deres egne en børneflok på 13 sammenbragte børn, som fortsatte det gode sammenhold også i den voksne verden. Morten Pedersen Bøegh:
Morten Pedersen Bøegh er den ældst kendte medlem vi har kunnet finde af Bøegh familien, når bortset fra en bemærkning om, at hans fader som må have heddet Peder Bøegh blev begravet mar 1748 i Hornslet.
Han blev født i 1705 sandsynligvis i Hornslet og den første information vi har er, at han var skovridder på Sophie Amaliegård i Hornslet i årene 1735-1769,hvoraf noget af tiden blev tilbragt på et tilhørende stykke skovareal i Ødum, hvorefter han købte godset Haughus i Jelling og flyttede dertil.
Han blev gift med Abelone Christopherdatter Edsberg ca år 1733-34 – hun var født ca år 1707 og døde formentlig ca 1745 – de fik 3 kendte børn:
Christian Bøegh født i 1737
Mathias Bøegh født i 1741
Johan Bøegh født i 1742.
Morten Pedersen Bøegh ejede udover Haughus også Grå Mølle i Lisbjerg og en gård i Søby som han i 1750 købte af Peder Andersens enke Dorthe Christensdatter – derudover var han medejer af Børupgård i Børup – i 1749 købte han en ejendom bag klostret i Århus af Elesabeth Wegner enke efter Søren Clausen Trane.
Ca 1745-47 blev han gift med Antoinette Pedersdatter Kruckow – født 8. jun 1738 i Skødstrup – datter af Peder Christian Kruckow og Anne Marie Jensdatter – hun døde 10. maj 1790 på Skjerrildgård – de fik mindst 5 børn:
Peder Christian Bøegh født i 1758
Abelone Marie Bøegh født i 1760
Jens Christian Bøegh født i 1763
Carl Vilhelm Bøegh født i 1764
Niels Bøegh født i 1769.
Ved skiftet efter Morten Bøegh var der et enormt dokument bestående af 58 sider fra Koldinghus amts skifteprotokol fra årene 1771-1777 underskriver Hans de Hoffmann Deres kongelige Majastæt til Danmark og Norge p.p. bestalter Conferenceraad og amtmand over Coldinghuus amt gjør vitterligt efter afgangne skovrider Morten Bøegh i Haughus er forrettet således som følger:
Anno 1776 den 22. apr indfandt jeg undertegnede Poul Vedel efter højædle og højvelbaarne hr conferenceraad og amtmand Hoffmansnns forlangende af dato 20. apr sidst for på hans vegne i Stervboen efter afgangne skovrider Morten Bøegh, som boede og døde på Haughus, den 18. for sidst for at tage under forsegling hans efterladte og på boet befindende effekter til videre skiftebehandling og deling mellem hans efterladte.
Arvingerne var hans enke Antoinette Kruckow og alle hans 8 børn, hvoraf den ældste Christian boede i Clempnoce i Preusisk Pommern Mathias var guldsmed i Århus – Johan var i tjeneste som skytte på Katholm.
På enkens vegne var tilstede Hans Sørensen fra Jelling og som tilsynsværge og formynder for såvel fraværende og tilstedeværende børn var Hans Møller. Skifteforretningen blev tillige overværet af Jens Sørensen og Peder Andersen begge vurderingsmænd fra Jellingskete der således en optælling som følger: I Daglig Stuen Et Skienk deri fandtes en stor Sølv Kande Vog 9,8 lod 2 qvintin. En Dito Potage skee med Bogstaver M:P:B: og A:C:B: 1735. 18 stk. Dito Spiise Skeeder Tie støkker Dito Thee Skeer og 2 Sølv Bægere og 1 liden Dito. En Sølv Thee Daase En Dito Sukker Bøsse Een liden Sølv Caffe Kande med Fad Tvende Steen Kruuse med Sølv laage 3 Tiin Lysstager 10 pr bruun thee Kopper en Sort Caffe Kanne og 2 Dito Thee Potter En Dito Sukker Skaal 1 Caraffel, og en Boutellis. Eet Øllglass og 3 Vin Glass. 1 Thin thee Potte. 4 hollandske Fade, og 1 Dito liden Faed Skaale, 6 steen Tallerkener, og 2 Blik thee Daaser. Fornevnte Skienk blev ikke forseglet formedelst Enken foregav at behøve Sølvet til Begravelsen. 6. generation:
Seppelov:
Jørgen Sebbelov Bøegh var født 18. mar 1798 i Vejle – søn af Jens Christian Bøegh og Maren Sebbelov – han var købmand i Vejle – døde 10. maj 1832 i Vejle – han blev gift med Anne Elisabeth Johansdatter født i 1806 i Helsingør – hun døde i 1878 – hun var gift 3 gange – med Jørgen Sebbelov fik de mindst 2 sønner:
Jens Peter Laurits Bøegh født i 1828
Martin Vincent Sebbelov Bøegh født i 1829.
Efter Jørgen Sebbelovs død giftede Anne Elisabeth sig med Jens Holbæk og derefter igen med Bent Conrad Zahco.
Henriette Cathrine Marie Margrethe Bøegh var født 7. mar 1809 i Vejle -datter af Jens Christian Bøegh og Maren Sebbelov – hun blev døbt 7. mar 1809 i Sct. Nicolai kirke i Vejle – hun døde 20. sep 1852 i Vejle.
Bottelet:
Abraham Bottelet var født den 23. apr 1808 i Fredericia – søn af Abraham Bottelet og Anne Honore – han var tømrer/snedker på Brandtborg Mark – døde 12. nov 1848 i Kollerup sogn Vejle – begravet 19. nov 1848 i Kollerup kirke – han blev gift med Frederikke Birgitte Madsdatter født i 1806 i København – de boede i Fredericia indtil 10. mar 1837 hvor de flyttede til Hvejsel med et godt skudsmål fra Pastor Gade – den 10. mar 1841 flyttede de til Brandberg gods i Kollerup hvor de fik en indflytterhus på godset – ved sin død bliver han benævnt som Abraham Abrahamsen Bottler, efter Abrahams død flyttede Frederikke Birgitte tilbage til Hvejsel sogn – de fik mindst 3 døtre:
Ane Bottelet født i 1834
Frederikke Birgitte Bottelet født i 1837
Marie Kirstine Bottelet født i 1844.
Jacob Bottelet var født den 3. jul 1811 i Fredericia – søn af Abraham Bottelet og Anne Honore – han døde den 19. jul 1866 i Fredericia – han blev gift den 30. apr 1801 med Susanne Deleuran født 7. nov 1803 i Fredericia – hun døde 1. aug 1890 i Fredericia. 7. generation:
Sebbelov:
Jens Peter Laurits Bøgh var født den 23. feb 1828 i Vejle – søn af Jørgen Sebbelov Bøegh og Anna Elisabeth Johansdatter – han var skomagermester i Torvegade i Vejle – død 1. maj 1904 samme sted – han blev gift den 10. nov 1855 i Vejle kirke med Johanne Frederiksen født 25. aug 1831 – datter af klodsemager Frederik Frederiksen og Anna Elisabeth Sørensen i Abildtorp Nakskov – hun døde 18. okt 1800 i Vejle – begravet 10. nov 1855 – de fik mindst 4 børn:
Thora Anna Elisabeth Bøegh født i 1856
Laura Nielsine Margrethe Bøegh født i 1859
Jørgen Frederik Bøegh født i 1864
Marie Jørgine Frederikke Bøegh født i 1870.
Martin Vincent Sebbelov Bøegh – se under Bottelet.
Bottelet:
Ane Bottelet var født 17. jul 1834 i Fredericia – datter af Abraham Bottelet og Frederikke Birgitte Madsdatter – hun var døbt 21. sep 1834 i Trinitatis kirke i Fredericia – hun døde 4. nov 1913 i Vejle – begravet 8. nov 1913 i Øster Nykirke – hun blev gift med Martin Vincent Sebbelov Bøegh født den 14. apr 1829 i Vejle – søn af Jørgen Sebbelov Bøegh og Anne Elisabeth Johansdatter – han var skomagermester – død 17. apr 1900 på Alsted Mark i Øster Nykirke sogn – i 1845 var han i lære hos skomager Schallert i Møllegade Vejle – i årene 1850-55 opholdt han sig hos Johan Jensen i Grønnegade i 1860 boede han i Kabbeltoft – skomagermester i Vejele – senere i Øster Nykirke – de fik 8 børn:
Jørgen Harald Bøegh født i 1856
Anna Martine Bøegh født i 1859
Jens Peter Frederik Bøegh født i 1862
Laurits Bøegh født i 1866
Konrad Marius Bøegh født i 1869
Kirstine Marie Bøegh født i 1872
Martin Alfred Bøegh født i 1875.
Jenny Elisabeth Bøegh født i 1879.
Frederikke Birgitte Bottelet var født i 1837 i Hvejsel ved Vejle – datter af Abraham Bottelet og Frederikke Birgitte Madsdatter.
Marie Kirstine Bottelet var født i 1844 i Kollerup Tørrild – datter af Abraham Bottelet og Frederikke Birgitte Madsdatter 8. generation:
Jørgen Harald Bøegh født den 1. nov 1856 i Vejle – søn af Martin Vincent Sebbelov Bøegh og Ane Bottelet – han var skomagermester i Vejle – han døde 21. mar 1904 i Vejle.
Anna Martine Bøegh var født den 12. maj 1859 i Vejle – datter af Martin Vincent Sebbelov Bøegh og Ane Bottelet.
Jens Peter Frederik Bøegh var født i 1862 i Vejle – søn af Martin Vincent Sebbelov Bøegh og Ane Bottelet.
Laurits Bøegh var født i 1866 i Vejle -søn af Martin Vincent Sebbelov Bøegh og Ane Bottelet.
Konrad Marius Bøegh var født i 1869 1867 i Vejle – søn af Martin Vincent Sebbelov Bøegh og Ane Bottelet – han var skomagermester i Vejle og blev gift den 28. apr 1894 med Kathrine Hansine Knop – født 24. okt 1865 i Slagballe – de fik mindst 7 børn:
Dagmar Bøegh født i 1895
Axel Bøegh født i 1897
Aage Bøegh født i 1899
Jenny Bøegh født i 1900
Alfred Bøegh født i 1901
Harald Bøegh født i 1904
Johan Bøegh født i 1904.
Kirstine Marie Bøegh var født i 1872 – datter af Martin Vincent Sebbelov Bøegh og Ane Bottelet.
Martin Alfred Bøegh var født 6. aug 1875 i Alsted Mark, Øster Nykirke Sogn, Vejle – søn af Martin Vincent Sebbelov Bøegh og Ane Bottelet – han var skrædder og døde 20. feb 1945 i Herning – han blev gift i Give 15. sep 1905 med Ane Jensine Jensen født den 26. apr 1881 i Øster Nykirke sogn ved Vejle – datter af Jes Jensen og Amalie Sørensen, hun døde 14 okt 1957 i Kolding og blev begravet 18 okt i Herning – de fik 5 børn:
Kristian Bøegh født i 1906
Jes Sebbelov Bøegh født i 1907
Gunnar Christian Bøegh født i 1909
Oluf Bøegh født i 1911
Oda Bøegh født i 1914.
Jenny Elisabeth Bøegh var født den 24. jan 1879 på Alsted Mark ved Vejle – datter af Martin Vincent Sebbelov Bøegh og Ane Bottelet.
Kristian Bøegh var født i 8. aug 1906 i Bjerlev By – søn af Martin Alfred Bøegh og Ane Jensine Jensen – død 19. dec 1906
Jes Sebbelov Bøegh var født 9. nov 1907 – i Bjerlev –søn af Martin Alfred Bøegh og Ane Jensine Jensen – han døde på Bispebjerg i København – han blev borgerligt viet i Odense 01-08-1936 med Karen Meta Abelone Rasmussen – født 15. mar 1902 – datter af arbejdsmand Hans Rasmussen. I ægteskabsjournalen omtales han som lagerekspedient med bopæl Nr. Søgade 35III og hun som husassistent med bopæl Maglevænget 9, Charlottenlund. De boede senere i en lejlighed på Skoleholdervej, Bispebjerg, København og havde sommerhus og fiskerjolle i Stavnsholt ved Furesøens nordlige bred.
Gunnar Kristian Bøegh var født den 12. nov 1909 – i Bjerlev Hvejsel – søn af Martin Alfred Bøegh og Ane Jensine Jensen – han blev gift med Martha Kristine Hansen født 29. mar 1908 – datter af gårdmand Niels Jensen Hansen og Karen Marie Nielsen, ”Kirkegård” Højagervej 23, Søndersø på Fyn - og død 1. jun 1986– han døde 9. dec 1981 på Odense Sygehus. De blev begge begravet i Bregninge på Tåsinge. De boede sidst i en lilla i Vindeby på Tåsinge.
Oluf Bøegh var født 10. jul 1911 – i Bjerlev Hvejsel– søn af Martin Alfred Bøegh og Ane Jensine Jensen – han var forretningsfører og døde 21. mar 1953 i Bramming - han blev gift med Kristine Margrethe Jensen Vang i Vejrup kirke den 3. januar 1953. Hun var født 16. feb 1923 – datter af Jens Jensen Nørfjand Vang og Kirsten Kristensen, hun døde 28. dec 2018 i Holstebro og blev begravet 9. jan 2019 i Bramming. De fik 3 børn.
Oda Bøegh var født 2. apr 1914 i Bjerlev – datter af Martin Alfred Bøegh og Ane Jensine Jensen – hun blev gift med Kriminalbetjent H.P. Vitmar 28. mar 1937 i Ringkøbing. Hun døde i Kolding. De fik en adoptivdatter.
Her stoppes gennemgangen, da vi går over til nulevende personer – kun familiemedlemmer kan
