Moesgaard i Horne:

Moesgård har gennem flere århundreder været en rimeligt dominerende faktor i Horne`s liv og økonomi.

Vi kan ikke datere, hvornår den første bygning er blevet opført på området, men det vides, at Hans Pedersen Feld havde været fæster på gård 2 fra ca midten af det syttende århundrede, og indikationer siger, at det sandsynligvis allerede på det tidspunkt havde eksisteret min. 100 år.

Jens Jørgensen havde på lignende vis været forpagter af gård 1 i en del år.

1. maj 1787 blev Moesgård i Horne delt op og solgt af Provst Sølling i Thorstrup, den ene halvpart er i senere folketællinger m.v. benævnt som gård 1 blev solgt til den tidligere bruger af gården Jens Jørgensen på vegne af dennes søn Mads Jensen for den formidable sum af 325 rigsdaler.

Mads holdt dog ikke så længe idet han allerede i 1793 videresolgte gården til Rasmus Pedersen der kom fra Yderik.

Ved folketællingen i 1787 var der følgende beboere til stede: Jens Jørgensen 51 – Maren Madsdatter 50 – Mads Jensen 23 – Maren Jensdatter 24 – Karen Jensdatter 14 og Mette Jensdatter på 12 år.

Der har åbenbart været en aftægtsaftale med i handelen for ved folketællingen i 1801 boede udover Rasmus Pedersen og hans kone som begge var 36 år tillige en Jens Madsen på 9 (sandsynligvis en søn af Mads Jensen) og Jens Jørgensen nu 66 og Maren Madsdatter nu 65 år og Mette Jensdatter på 27.

Den anden halvdel – benævnt gård 2  blev solgt til  Peder Nielsen  (1746-1817) som på det tidspunkt havde forpagtet gården.

Hans fader Niels Pedersen Feld 1707-1763 og hustru Anne Jørgensdatter 1725-1802 havde været fæstere på Moesgård før den tid.

Anne Jørgensdatter var datter af gårdejer Jørgen Jensen Smed 1700-1784 (og dermed søster til Jens Jørgensen på gård 1) fra Hornelund og hustru Maren Bentsdatter 1701-1789 fra Tvile Åstrup sogn.

Jørgen Jensen Smed var søn af gårdejer Jens Jørgensen Smed 1665-1761 og Mette Christensdatter 1659-1747 fra Hornelund.

Maren Bentsdatter var datter af  gdr. Bent Bentsen 1660-1733 og Maren Lauridsdatter 1658-1747, de var gårdejere fra Tvile i Åstrup sogn.

Ved det tidspunkt hvor gården blev handlet i 1787 var det underlagt Nørholm gods, og en del af ydelserne bestod i hoveriarbejde for godsejeren, hvor man simpelthen i et aftalt antal dage skulle stille arbejdskraft til rådighed for Nørholm gods, og dette arbejde kunne bestå i alt ligefra vejarbejde – udkørsel af møg – plovning m.v., men dette ekstra arbejde købte man sig dog samtidig fri for. Det var heller ikke nogen spøg at skulle ud og slave for herregårdsfolkene på Nørholm. Ridefogederne var i de fleste tilfælde ikke ligefrem vorherres bedste børn og mange er de historier der blev fortalt om mishandling af folkene.

Niels Pedersen Feld og Anne Jørgensdatter fik i alt 7 kendte børn:

Johanne Nielsdatter 1743-1814 – blev gift med Berthel Pedersen som havde en gård i Mejls ved Varde, og hans forældre var Peder Thomsen 1726-1809 og Mette Madsdatter 1729-1787 som havde omtalte gård før Berthel og Johanne tog over. De fik 1 kendt datter Anne Katrine Berthelsdatter 1786-1857.

Peder Nielsen drev Moesgård først sammen med sin mor efter at hans far Niels Pedersen Feld var kommet af dage ved at komme ind under en hestevogn og blevet klemt ihjel . – Derefter sammen  med sin kone  Maren Christensdatter (1748-1825) indtil ca  1804-05 hvor deres søn Niels Chr.  Pedersen  (1789-1870) overtog gården og drev den videre.

Peder og Maren fik en ukendt antal børn, der er så mange informationer om dødfødte at i mindst 3 tilfælde meldes om begravelse af udøbte, bl. a. en tvillingesøster i 1778, dem vi har registreret er:

Anna Pedersdatter 1777-1778

Niels Pedersen født i 1778

Anna Pedersdatter 1781-1853

Niels Chr. Pedersen født 1784 (sandsynligvis død i 1786

Niels Chr. Pedersen 1788-1870.

Jørgen Nielsen født 1749 har vi desværre intet på.

Christen Nielsen 1752-1842 blev gift med Anna Gydesdatter 1747-1809 født i Tistrup, de købte en gård i Gunderup ved Horne og vi har noteret 3 børn.

Lars Christensen 1783-1857 – Niels Christensen født 1785 og Mette Marie Christensdatter 1789-1846.

Niels Chr. Nielsen blev gift  30. sep. 1814 med  Mette Marie Christensdatter  fra Gunderup (1789-1846), Der var det specielle ved denne vielse at det var fætter og kusine, idet Mette`s fader var Christian Nielsen – broder til Peder Nielsen.

Jes Nielsen født 4. jun 1756 har vi intet om.

Maren Nielsdatter født 2. jul 1759 – død 9. jan 1760.

Maren Nielsdatter født 14. jun 1762 blev gift 17. okt 1788 med Christen Rasmussen 1740-1827 fra Yderik, som tidligere havde været gift med Maren Jensdatter 1748-1788 og de havde 6 børn:

Rasmus Christensen 1772-1847 – Johanne Christensdatter født 1779 – Kristen Christensen født i 1782 – Maren Christensdatter født i 1785 - Jens Christensen født i 1785 og Christen Christensen født 8. jan 1788, 2 måneder herefter døde Maren Jensdatter.

Allerede 17. okt 1788 blev Maren Nielsdatter gift med Rasmus og boede så sammen med sin mand – hans 6 børn, samt hans første hold svigerforældre Jens Jensen 1714-1795 og Maren Pedersdatter 1713-1796, næste barn kom allerede 27. nov 1789 kom næste barn, nemlig Niels Christensen – derefter fulgte Laurids i 1791 og Jørgen i 1795.

Folketælling i 1787:

Gård 1:

Jens Jørgensen født 1726

Maren Madsdatter født 1727

Mads Jensen født 1764

Karen Jensdatter født i 1763

Mette Jensdatter født i 1765.

Gård2:

Peder Nielsen født i 1746

Maren Christensdatter født i 1748

Anne Pedersdatter født i 1781

Anna Jørgensdatter født i 1725 (Peders Mor)

Maren Nielsdatter født i 1762 (Peders Søster)

Peder Christensen født i 1767 (tjenestekarl)

Jonas Christensen(tjenestedreng).

Næste generation (Peder Nielsen og Maren Christensdatters børn):

Niels Chr. Pedersen blev gift  30. sep. 1814 med  Mette Marie Christensdatter  i Horne Kirke 30. sep 1814 og da faderen døde allerede i 1817, kom Niels Christian som forholdsvis ung mand til at overtage Moesgård.

Mette Marie var fra Gunderup (1789-1846).

 Der var det specielle ved denne vielse at det var fætter og kusine, idet Mette`s fader var Christian Nielsen – broder til Peder Nielsen.

Anna Pedersdatter født 22. aug 1781 – død 9. jun 1853 blev gift 12. jun 1802 i Horne kirke med Peder Sørensen fra Sækbæk ved Horne – han var født jul 1772 og døde 14. jun 1826 – de havde en gård i Sækbæk, hvor de virkede hele deres liv.

Folketælling 1801:

Gård 1:

Rasmus Pedersen født i 1765

Hans kone (ulæseligt) født i 1765

Jens Rasmussen født i 1792

Maren Rasmusdatter født i 1798

Mads Rasmussen født i 1800

Jens Jørgensen født i 1726 (aftægtsfolk – tidligere ejere)

Maren Madsdatter født i 1727

Mette Jensdatter (deres datter).

Gård 2:

Peder Nielsen født i 1746

Maren Christensdatter født i 1748

Anna Pedersdatter født i 1781

Niels Chr. Pedersen født i 1789

Anna Jørgensdatter født i 1725 (Peders mor)

Jens Pedersen født ca 1766 (tjenestekarl).

Folketælling 1834:

Gård 1:

Rasmus Pedersen født 1765

Anne født i 1766

Mads Rasmussen født i 1800

Else Marie Jørgensdatter født i 1811 (Mads`s kone)

Rasmus Jensen født i 1821 (plejebarn)

Mette Laustdatter født 1807 (tjenestepige).

Gård 2:

Niels Chr. Pedersen født i 1789

Mette Marie Christensdatter født i 1789

Peder Pedersen født i 1814

Maren Pedersen født i 1825.

Peder og Maren er børn af Niels Chr. Pedersens søster Anne

Ca. 1845-50  overtog Niels Chr. Pedersens nevø Peder Pedersen (1814-1865) Moesgård – den 26.  okt. 1850 blev han gift med Kirsten Jeppesdatter  fra Bjerremose  (1827-1890) . De fik børnene Mette Marie i 1851 – Niels Christian i 1853  - Jeppe i 1856 – Ane i 1858 og Maren i 1861 – Maren giftede sig i 1886 med Niels Chr. Christensen Størsbøl – omtalt andetsteds i bogen. 

Peder døde forholdsvis tidligt og i en periode drev Kirsten gården med hjælp af børn og tjenestefolk indtil sønnen Jeppe  Pedersen  (1856-1917) var gammel nok til at overtage driften.

Han giftede sig 22 okt. 1880 med Mette Katrine  Jensen (1860-1935) også fra Horne.

De fik børnene Karen i 1882 - Kirsten i 1884  - Peder Jepsen i 1887  - Jens Jepsen i 1892 – Jørgine i 1895 -  Jørgen i 1896 samt Maren Moesgård  i 1899.  Maren blev senere gift med Johannes Frederik Mortensen og Jens Jepsen blev gift med Kristine  Christensen`s  søster Marie. 

Udover Jeppe som videreførte Moesgård var der:
Mette Marie Pedersen født 1851 – hun blev gift den 16. apr. 1878 i Horne Kirke med Jørgen Jensen fra Bjalderup – søn af gårdejer Jens Jørgensen – han var født i 1853.

Ved folketælling i 1890 var de bosiddende i Hornelund med datteren Johanne Jensine Jensen født i 1886.

Niels Chr. Pedersen født i 1853 bosiddende i Hornelund – blev gift med Bodil Jepsen, som var tjenestepige på Moesgård, dette skete 31. maj 1881 i Horne Kirke.

Ane Pedersen blev født i 1858 – hun blev gift 23. okt 1885 i Horne Kirke med Søren Lauridsen Nielsen – landmand fra Bjalderup født i 1859.

Maren Pedersen (omtalt andetsteds i bogen) født 24. jan 1861 – gift 23. okt 1886 med Niels Christian Christensen fra Størsbøl V. Nykirke.

Petrea Pedersen var født 13. jul 1864 – hun blev gift 3. jan 1890 med Gårdejer Jeppe Nielsen fra Bjalderup han var født i 1857.

Omkring 1905-10 blev Moesgård overdraget til Jeppe og Mette Katrines søn Peder Jepsen Pedersen, som dog prompte solgte alt hvad der kunne sælges – jord – bygninger og løsøre for at gøre mest muligt i penge hvilket skete i 1909-10.

I 1910 flyttede han til et mindre hus/husmandssted i Tange ved Sig, her blev han gift  med Louise Sørensen (bryllup 11. feb 1911 i Horne kirke)  - hun var født 11. feb 1890 som datter af Jens Sørensen og Kirsten Hansen fra Loft ved Grindsted.

I Tange blev datteren Kirsten født i 1912, men allerede senere  i 1912 var de på Gabelsvej i Bramming, hvor de havde et husmandsbrug og fik de øvrige 5 børn –

Esther i 1915

Jeppe i 1916

Maja i 1922

Hilma Marie i 1923 

Karen i 1930

Jeppe og Mette flyttede til Gunderup i et hus på matr. 4b hvor de boede ved folketælling i 1916 sammen med datteren Maren og sønnen Alfred.

En del af Moesgård er dog nu atter kommet på familiens hænder igen, idet Niels Nielsen og Signe`s datter Anne Nielsen gift med Jes Dejgård Schmidt overtog en af ejendommene efter Holger Sigfred Smidt.

Lidt historie om samtiden:  Transport på den tid blev foretaget i kassevogne med hjul og eger af træ, hjulene var så dyre, at hvis man havde 2 vogne, men kun 7 hjul, kørte den ene ud og læssede af hvis det f.eks var møg man kørte på marken, medens den anden blev klodset op på det manglende hjulfælg medens den blev læsset, så byttede man hjulet når den første kom tilbage osv.

Ved større lette læs f.eks. hø eller kornneg satte man en træramme over kassevognen således at grundarealet på vognen blev udvidet og man kunne have meget større læs

med hjem.

 Markredskaber var i  det store og hele tilvirket af den lokale smed, f.eks. var en plov med skær af træ i de første år man kom på den ide, og det siger sig selv, at det var meget begrænset hvor dybt en sådan plov kunne komme, men der blev rodet op jorden, og så kunne man gå ud med såbaljen og strø sædekorn, det varede naturligvis ikke så længe inden man kunne smede et plovskær og også andre redskaber blev tilvirket af jern.

Så det var starten på en udvikling som selvfølgelig endnu ikke er stoppet, men det forekommer begrænset hvor meget større og mere effektive landbrugsredskaber og maskiner kan blive når man ser på de mastodonter som bevæger sig rundt på markerne i dag.

F.eks. kan  man på en almindelig mark hvor 4-5 tjenestefolk brugte 3-4 dage på at høste – skokke – hjembringe og tærske, klare det samme arbejde på ca. 1 time i dag.

Brændsel blev i udpræget grad gravet som lyngtørv – overfladehedemuld med lyng på,  desværre havde det  den bivirkning af hedejorden at da den senere blev opdyrket var af en væsentlig ringere kvalitet end hvor man ikke havde taget tørv, idet det moler-lag som lyngen groede i var værdifuld for jordens bonitet, det var et spørgsmål om, at overfladen opsugede mere fugt og bevarede den længere, end hvis det direkte røg ned i den sandede underjord. 

 Det blev først senere almindeligt at grave tørv i moser, Det foregik på den måde, at man udvalgte sig steder, hvor der i særlig høj grad var tørvejord, her gravede man ned med specille skovle og trak aflange firkantede stykker op, det blev skåret i stykker som en anden pølse, så lagde man de enkelte stykker ud på marken og lod dem tørre – de skulle også vendes en gang imellem, og når de var gennemtørrede, så transporterede man tørvene hjem i de såkaldte klynehuse, det var skure eller aflukker med tæt tag foroven, men med mulighed for træk fra siden, så forebyggede man at det mugnede, hvis de nu ikke var helt tørre.

Sådanne mugnede tørv kunne nærmest forgifte hele huset, hvis man prøvede at fyre med dem. Men ellers blev det brugt både i komfur til madlavning og i stuen i brændeovne.

 Det blev også til en større industri at presse det tørrede mosetørv/smuld til briketter, det gav en større brændværdi – afgav mere varme og holdt ilden vedlige længere. Under anden verdenskrig skete det desværre ofte at den tørv/briketter man fik leveret ikke var af samme kvalitet, som den prøve man fik forevist, det var meget almindeligt at putte al den sand tørven kunne trække i materialet, det vejede jo godt til.

 Tørv blev også kaldt klyner, men det var en betegnelse, som stammede fra de tidligste tider, hvor man brugte hedejorden med lyng til brændsel – omtalt tidligere i historien.

Der var mange store moser i det vestjydske område, de blev senere drænet og tørlagt i stor udstrækning, så man kunne få græsningsareal til kreaturerne og bjerge ekstra hø til vinterfoder, det var også noget, som gik ud over bestanden af hugorme, der ellers var rigtig stor i gamle dage, men dens levesteder forsvandt stille og roligt, i dag skal man kigge længe for at se nogen.

På disse områder, der som regel lå langt fra beboelser, sendte man vogterdrenge ud med kreaturerne, det var så deres opgave, at sørge for, at der ikke var nogen der løb væk, og han skulle drive dem frem og tilbage morgen og aften, det var absolut ikke godt, hvis han kom hjem en aften og manglede en ko eller kalv.

Brændeovnen i køkkenet havde en stor åben plads omkring skorstenen og der var som regel en kraftig  bjælke på tværs, som blev brugt til ophæng af kroge til diverse gryder og kedler som skulle holdes i kog. Her hang som regel også brændevinskedlen, som var lavet af kobber – ca. 1 meter høj og en halv meter i diameter.

Der var altid god afsætning på disse destillerede produkter, selv om noget af det rent ud sagt smagte af rævepis og terpentin, som der er en sang der handler om.

Græs såede man ikke, men i stedet blev senegræsset og andre  vildlevende græsarter  så langt, at man kunne bruge de arealer både til afgræsning og græsslåning med le så det kunne bruges til hø. Græsset stablede man i stakke  over ryttere (pinde sat sammen) hvor det fik lov til tørre, og siden blev kørt i lade. Her havde man ingen grebe eller forke – de blev først opfundet senere, nej man måtte favne en stak og bære den ind i laden, og så hente den næste stak.

                                 Her er de 3 brødre fra venstre Alfred - Jørgen - Peder taget ca 1915

Disse billeder er taget af Moesgård  øverst foto fra 2016 derunder foto fra ca 1910 i 2016 – Denne er beliggende Moesgaardsvej nr 13 og herunder er der foto fra 2016 af Moesgaardsvej nr. 12. 

Arealmæssigt er Moesgård blevet decimeret en del, idet der er udstykket i alt 4 gårde fra arealet,

 og de helt gamle bygninger er alle væk, Derimod er hovedbygningerne på de 2 gårde nr 12 og 13 bygget umiddelbart før år 1900, og siden er nye avlsbygninger opført løbende.

I dag ejes Moesgård nr. 13 atter af familien, idet  et tipoldebarn Holger Dejgård Schmidt med hustru Annette Plauborg Jepsen ejer gården. Det var Peder Pedersen 1814-1865 og Kirsten Jepsdatter`s datter Ane Pedersen født 1858

som blev gift med Søren Lauridsen Nielsen fra Bjalderup. De fik en søn Niels Sørensen Nielsen – født 27. jul 1898 - som blev gift med Signe Uhre Kristensen født 17. jul 1898 i Bjerremose – gift den 1. apr 1923 i Horne Kirke.         apr 1923 i    

De fik en datter Anna Uhre Nielsen født 7. aug 1925 – hun blev gift med Jes Dejgård Schmidt  født 10. feb 1920.

De fik så Holger Dejgård Schmidt.

Får havde man i indelukker i stald eller lade – de fik det dårligste hø, og det de ikke spiste blev til strøelse.  Om foråret var fårene ved at nå næsten op til loftet fordi der ikke blev muget ud.  Det blev så smidt ud i en stak hvor det meget hurtigt blev meget varmt og skørnet.  Så blev det kørt ud på marken, og lagt i ”råger” stakke  i linier.

 Der blev så pløjet en fure hvor en karl eller pige gik og lagde kartofler ned, så kom karlen bagefter med møget i en såkasse og lagde en håndfuld ved hver kartoffel. Så blev næste fure lagt og således fortsatte man til marken var fuldt tilsået. Et stort landbrug som begge de to gårde der tilsammen dannede Moesgård, havde på det tidspunkt hver en besætning på 6-8 køer med opdræt og 3-5 grise som hovedsagelig var til eget brug, man slagtede og saltede kødet ned i store saltkar.

Endelig var der som regel nogle får hvor ulden blev brugt til at væve garn som man sad og strikkede af  i de lange vintermåneder. Menuen i de tiden stod på diverse supper – det kunne være grønkål – hønse- fåre- eller kalvekødssuppe, kartofler og fisk eller stegt flæsk – boghvedegrød – pandekager æggekage med purløg .

Grød spistes på den måde, at hver havde en ske og så langede man til fadet midt på bordet - dyppede skeen i en skål med mælk og spiste det så.

Aflønning af folkene foregik på den måde, at de efter et år fik udbetalt - for en karls vedkommende en løn som ca. svarede til værdien af kælveko, af det skulle man betale amts- kommune og statsskat .

Vedligehold af vejnettet var udlagt som pligtarbejde, hvor hver ejendom skulle lægge et antal dage hvert år, for at udfylde huller og sørge for planering.

Her taler man om, at man kørte med hest og kassevogn til nærmeste grusgrav og med skovl læssede og og på samme måde retur og ved håndkraft fordele materialet, som nærmst kan betegnes som stabilgrus.

Et andet fænomen i de ældre tider vi her taler om, var teglværker, i de områder hvor der var megetlerholdigt jord lå brændeovnene  utroligt tæt, det var lige før hver gård havde sin egen ovn til brænding af både mursten – jydepotter og diverse husgeråd, meget af dette blev så byttet med hosekræmmerne som kom rundt og solgte alt hvad man manglede på gårdene.

Folketælling 1880:

Gård 1:

Peder Jensen Pedersen født i 1847

Ane Rasmusdatter født i 1841

Mads Jensen Pedersen født i 1871

Else Marie Pedersen født i 1870

Karen Kjerstine Pedersen født i 1867

Mads Rasmussen født i 1800

Else Marie Jørgensdatter født i 1811

Gård 2:

Kirsten Jepsdatter født 1828

Jeppe Pedersen født i 1857

Theodor Clausen født i 1871 (plejebarn)

Henry Peder Jacobsen født i 1858  (Skræddersvend)

Jens Jensen født i 1863 (skrædderdreng)

Så fortsætter vi med slægten (Jeppe Pedersen og Mette Katrine Jensen`s børn):

Kirsten Pedersen født 15. okt 1884.

Peder Jepsen Pedersen var født 19. jan 1887 og død i Bramming 6. nov 1970

Omkring 1905-10 blev Moesgård overdraget til Jeppe og Mette Katrines søn Peder Jepsen Pedersen, som dog prompte solgte alt hvad der kunne sælges – jord – bygninger og løsøre for at gøre mest muligt i penge hvilket skete i 1909-10.

I 1910 flyttede han til et mindre hus/husmandssted i Tange ved Sig, her blev han gift  med Louise Sørensen (bryllup 11. feb 1911 i Horne kirke)  - hun var født 11. feb 1890 som datter af Jens Sørensen og Kirsten Hansen fra Loft ved Grindsted.

I Tange blev datteren Kirsten født i 1912, men allerede senere  i 1912 var de på Gabelsvej i Bramming, hvor de havde et husmandsbrug og fik de øvrige 5 børn –

Esther i 1915

Jeppe i 1916

Maja i 1922

Hilma Marie i 1923 

Karen i 1930

Jens  Jepsen Pedersen født den 17. jul 1892 på Moesgård i Horne – død i 1984 – gift med Marie Pedersen (Christensen) født den 17. apr. 1897 – død 1990 – her med Maries søster Kristines barn Martha som de fik i pleje  efter Kristines død.

Jens Jepsen Pedersen blev gift med Marie Christensen 11. nov. 1919.

Maries søster Kristine døde i barselsseng i 1922 og Marie og Jens tog de nyfødte tvillinger Martha og Marie til sig, der fortælles, at Johannes Frederik kom med dem svøbt i et par tæpper og afleverede dem.

Jens og Marie flyttede rundt og havde små husmandssteder i Hesselho ca 1922-24 – Hindsig 1924-46 – Ålling ved Skovlund 1946-48 og sluttelig boede de i Hodde på Clausensminde som i dag kun står en ladebygning af, resten er faldet sammen.

I Hesselho blev Christine ”Ditte” født i 1923 , Jenny blev født i Hindsig 1929 og Christian

ligeledes i  Hindsig i 1931, her  havde Jens en mælkerute, men faldt af vognen og blev kørt over.

De fik 2 børn der døde meget hurtigt efter fødslen Maja Solveig i 1922 og udøbt pige i 1933.

I 1927 låner Jens 3000,- kr af Jensine, men økonomien kunne ikke løbe rundt og i trediverne var han dybt forgældet og søgte i dec 1937 om saneringslån og får bevilget 2825,- - nu skylder han Jensine 3500,- hvoraf hun eftergiver ham 1500,- mod at han betaler 500,- i afdrag - brugsen i Tistrup skylder han 1900,- og de stiller sig tilfredse med at få de 1600,-. Th. Hansen i Horne får 125,- af gælden på 150,- - Horne Andelskasse får 600,- kr af en gæld på 718,-

I 1942 er Martha og Mie på Ryslinge Højskole og efter deres pengeforbrug har økonomien rettet sig en del.

Jens får bil i 1965, men havde sin første bil i 1926 hvor han forsøger lære at køre. I 1966 får de stjålet 2 kalve som går og græsser i haven. Tyvene bliver pågrebet da de har stjålet kreaturer mange steder. Han får rettens ord for at de 2 brødre Sandberg Madsen skylder ham 900kr. Advokaten mener dog der er dog ringe udsigt til at få pengene da der er mange som har et krav på tyvene.

Jens er indlagt på hospitalet fra den 16 juli 1972. Han bliver kørt ned dagen før hans 80 års fødselsdag. Festen holdes uden ham. Jens ligger 1 år på hospitalet i Varde med ben i stræk og ryg skade.  Hen er indlagt i julen. Man er bange for han ikke kommer til at gå igen.

Efter Jens`s død i 1984 flyttede Christian og Marie til Kristians hus i Møllegade 19 Tistrup,  og Kistian morede sig med at reparere ure og cykler.

Jenny blev gift med Christian Hervet Sundahl 1916 – 1992 og Jenny er fortsat  bosat på  Fyn, hun fik 5 børn  Randi født 1955 – Birgit 1956 – Flemming 1958 – Jytte i 1962 og  Ejvind i 1964.